Afveje

”Danmark gik bankerot i 1813, og fredsslutningen i 1814 efter vores rolle i Napoleonskrigene var hård. Danmark-Norge blev halveret til blot at være Danmark. Det var ikke nogen fest at lave et nyt statsbudget det år. Udgiftsposter blev beskåret på det voldsomste – undtagen Kunstakademiet. Akademiets formand, prins Christian Frederik (den senere Christian VIII), udtalte: "Fattige og elendige er vi. Lad os nu blive dumme til, så kan vi gerne høre op at være en stat." Og så indføres Almueskolen ved lov, også i 1814.”
 

Det er en sær kobling, at et uddannelsesloft, som måske kan spare offentlige udgifter for 350 millioner kr. i 2020, derfor(?) skal være med til at finansiere et hul i udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Al respekt for penge til arbejdsløshedsunderstøttelse, men hvad har det lige med uddannelse at gøre? Åh… jeg fik lige øje på en mulig kobling: Uddannelsesloftet vil skabe flere arbejdsløse, fordi det vil forhindre folk i at tage en ny og måske mere relevant uddannelse i forhold til fremtidens turbulente arbejdsmarked. Men den vinkel har ikke været fremme i debatten op til vedtagelsen af denne ulyksalige lov, som trådte i kraft 1. januar i år.
 

Tidligere regeringer har haft ambitiøse uddannelsesmål som ”Uddannelse til alle” (i 1990’erne, hvor vi bl.a. havde Den Fri Ungdomsuddannelse af samme grund). Senere kom det lidt mindre ambitiøse mål om (ungdoms)uddannelse til 95 % af en ungdomsårgang. Især de 95 % står ganske tydeligt for danske vejledere, for det er de blevet målt på i den sidste halve snes år. Benchmarking, you know: Dér, hvor vi sammenligner Gentofte og Gjellerup.
 

Men nu er det vejledernes opgave at stå ved uddannelsernes port som en anden ærkeengel og afvise de formastelige syndere, som ikke valgte den rigtige vej og den rigtige uddannelse i første forsøg. For nu har VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og sågar Socialdemokraterne indført et uddannelsesloft, som umuliggør uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis man skulle være så uheldig at have en uddannelse i forvejen. Jeg kan komme i tanker om et par stykker, som er i denne situation. Regeringen mener/skønner/gætter, at det vil dreje sig som ca. 2.200 personer om året. Så nu kan læreren ikke blive socialrådgiver, sygeplejersken ikke blive læge – og ingeniøren ikke skifte kurs for at blive biolog. Det er dumt.  
 

Vejleder-vogterne vil i denne situation givetvis søge at få det bedste ud af situationen ud fra den enkeltes behov. Men det bliver op ad bakke. For nu handler det om at begrænse mulighederne, ikke om at støtte folk i at udnytte deres potentialer. Vejledning i grupper kan være en af vejene til en fælles synliggørelse og bevidstgørelse af konsekvenserne af denne lovgivning – og det kan på sigt ændre forholdene. Nemlig når og hvis folk ikke vil finde sig i uddannelsesloftet og derfor vælger andre politikere.
 

Styring
Jo, men rolig nu, siger regeringen. Der er ventiler og dispensationsmuligheder, så studerende i nogle tilfælde alligevel kan optages på en ny uddannelse. Nemlig, hvis den studerende af helbredsmæssige årsager ikke kan anvende sin nuværende uddannelse, eller hvis man har en forældet uddannelse. Eller hvis uddannelsen dækker et område med særlig stor efterspørgsel efter arbejdskraft: Her bliver der tale om en ”positivliste” af uddannelser, som ikke er omfattet af forbuddet mod uddannelse på samme eller lavere niveau. Det bliver spændende at se, hvilke uddannelser denne liste vil komme til at omfatte, og på hvilket grundlag den vil blive lavet. For den forudsætter en usædvanlig klar krystalkugle om arbejdskraftsbehov på fremtidens arbejdsmarked. Den slags havde vi ellers opgivet at spå om i særlig stor detaljegrad, set i lyset af de voldsomme og pludselige skift på arbejdsmarkedet pga. ny teknologi, finansielle kriser, økologisk kollaps etc. Men som styring af uddannelsesvalg er sådan en positivliste et herligt instrument for politikere, som ikke kan dy sig for at plædere for det ”rigtige” uddannelsesvalg. Man kan undre sig over, at liberale og liberalistiske politikere vil påtage sig at styre andre menneskers liv på den måde: lige fra skolen, igennem det videregående uddannelsessystem og vupti ud på arbejdsmarkedet, til du er godt oppe i 70’erne. Man skal helst ramme rigtigt første gang og slet ikke blive hængende på en uddannelse for længe.
 

Betal
Så èn dum ting er styring af uddannelsesvalget/valgene ud fra en tvivlsom tro på prognoser. Men man kan også få lov til selv at betale for en uddannelse mere. Her sniger sig et andet forhold ind, nemlig betaling for videregående uddannelser. Det har allerede så småt sneget sig ind på fx master-uddannelser, men nu bliver det et princip, at den som kan betale, kan købe sig til en uddannelse. Ligesom hos bageren på Nørregade: ”Har du penge, så kan du få. Men har du ingen, så må du gå.” Så er det godt at have velhavende forældre. Hvem sagde social sortering? Og det har det danske samfund kæmpet for at komme ud af, siden UU blev indført. Altså ikke UU som i Ungdommens Uddannelsesvejledning, men som i Ungdommens Uddannelsesfond, forløberen for SU. Nu bliver muligheden for egenbetaling markedsført som et fremskridt, en ekstra chance. Men det er skønmaleri, spin og tilbageskridt.
 

Dum
Loven om uddannelsesloft bygger på en lineær opfattelse af, at uddannelser er trinvist opbyggede i et hierarki. Og at der til denne opbygning svarer et arbejdsmarked. Det kan se pænt ud i et diagram, men mærkeligt nok følger hverken arbejdsmarkedet eller folk altid denne logik. Nogle mennesker skal en omvej for at skyde den rigtige genvej. Det har hidtil været en mulighed her i kongeriget: Derfor har vi flexicurity, voksenuddannelse, videre- og efteruddannelse, mange alternative veje i uddannelsessystemet. Derfor er (næsten al) uddannelse gratis, derfor giver vi offentlig uddannelsesstøtte – og derfor begrænser vi ikke menneskers muligheder for at efter/om/videre uddanne sig til kommende tiders turbulente og dynamiske forhold på arbejdsmarkedet. På alle disse områder er uddannelsesloftet et tilbageskridt. Sådan skaber man ikke fremtiden. Og da slet ikke en fremtid med vækst, som den nuværende regering er så optaget af. Er vi ”fattige og elendige” som i 1814? Er vi bankerot? Knapt nok. Men dumme.
 

/Peter Plant, Ph.d. og professor, University of South-East Norway/Lillehammer Høgskole