Vejlederforum: Retssikkerhed

Titel:

Retssikkerhed

VF12 Printartikel:

FB

Kort tekst:

Nogle goder kan føles så selvfølgelige, at man først rigtigt lægger mærke til dem, når de er under pres – eller måske ligefrem mangler. Sådan er det med retssikkerhed. Derfor er det også ret foruroligende, at antallet af sager og skriverier om retssikkerhed er stærkt stigende. Det gælder arbejdsmarkedsområdet, det sociale område, og det gælder uddannelse og vejledning.

Person:

Billede:

Navn:

Birgit Heie

E-mail:

bhe@schultz.dk

Titel:

Chefkonsulent, Schultz Job og Uddannelse

Arbejdssted:

Fotoreportage:

Lang tekst:

Varm luft eller grundfjeld?

Men hvad er retssikkerhed egentlig for en størrelse? Er det bare et politisk slagord, der lugter lidt af retfærdighed, ret og rimeligt, ligebehandling, enhver sit? Blot et plusord, som ingen kan være uenig i?

Nej, begrebet retssikkerhed er mere end varm luft – det er helt fundamentalt for vores samfund. Det dækker over de garantier, der skaber en retsstat og sikrer borgere mod vilkårlige, uforudsigelige overgreb fra statens side. Garantier, som bl.a. er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. (1)

Jon Andersen, kommitteret hos Ombudsmanden, definerer det sådan:

”Et retligt ideal: en retfærdig behandling af de borgere, der bliver direkte berørt af offentlige myndigheders afgørelser.”

Det handler altså om beskyttelse af den enkelte i forhold til myndighedsudøvelse – fx tildeling af ydelser og hjælp eller andre afgørelser, der får indflydelse på ens fremtid. Men det drejer sig også om sagsbehandleres og vejlederes retssikkerhed, hvis de presses til at vride reglerne til det yderste.

Grænsesøgende kommuner

Men retssikkerheden er under pres, og eksemplerne er mange og foruroligende. Her er et par friske:

”De unges retssikkerhed er sat ud af kraft, når der er så store forskelle på kommunernes praksis, lyder kritikken fra både Enhedslisten og Venstre.”(2) Her drejer det sig om uddannelsesparathed hos unge ledige – og det har konsekvenser i forhold til den ydelse, man kan modtage: fuld eller halveret kontanthjælp.

”KL vil undersøge, om 27.000 borgere, som forlængst har fået tilkendt førtidspension, alligevel kan komme i job. Det er urealistisk, og det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, mener forsker.”(3)

Borgernes retssikkerhed ligner efterhånden en kampzone mellem lovgivere, kommuner og sagsbehandlere. Kommunernes økonomi er så stram, at de presser både lovgivning og idealer i deres forsøg på at få skillingerne til at række, mens socialrådgivere, sagsbehandlere og vejledere snapper efter vejret og forsøger at overleve – eller går til bunds i sagsbunker og reformkaos, som man også kan læse i forrige nummer af Vejlederforum.

Kommunerne er i stigende grad begyndt at stramme deres afgørelser og går ofte til stregen – eller lidt over. Klager borgerne, hjælper det kommunerne til at finde ud af, præcis hvor langt de kan gå.

”Det er ikke til at forstå, at kommunerne år efter år bliver underkendt af Ankestyrelsen i omkring en tredjedel af klagesagerne, uden at der gøres noget. Det er et klart tegn på, at nogle kommuner laver nedskæringer over en bred kam ud fra devisen ”går den så går den” og uden synderlig skelen til konsekvenserne for den enkelte borger. Denne praksis går ud over retssikkerheden i Danmark på det sociale område. Og det går hårdest ud over de svageste borgere.”(4)

En rapport fra Advokatrådet om retssikkerhed beskriver ”forvaltningens grænsesøgende afgørelsespolitik”(5) og en embedsmand udtaler – lidt stolt, fornemmer man: ”Vi har haft vores jurist til at se på sagerne, og det viser sig, at vi har været meget tæt på at overholde reglerne.”(6) Forkerte afgørelser har ingen økonomiske konsekvenser fra kommunerne, der får meget lang snor af ankestyrelse og domstole. (7)

Skurk eller whistleblower?

Hvordan ser det ud med de ansattes egen retssikkerhed, når de fx får en lodret ordre til at træffe afgørelser, som strider mod loven og krænker borgernes retssikkerhed? Er det kommunerne eller medarbejderne, der har ansvaret?

I Nordsjælland har Metal anmeldt fire sagsbehandlere til politiet for at være uretfærdige i behandlingen og afgørelsen af to sager. I Odense kommune har en sagsbehandler selv sagt stop og nægtet at lukke en række børnesager, hvad hun ellers havde fået ordre til. Hun nægtede, fordi grundlaget var ulovligt. Og Ombudsmanden gav hende ret. (8)

Der findes næppe den medarbejder: sagsbehandler, vejleder, socialrådgiver, der ønsker at forvalte på en måde, der strider mod princippet om retssikkerhed. Så hvordan sikrer man sig et godt fodfæste og de kompetencer, der er nødvendige for at udøve sin myndighed, så borgerens retssikkerhed respekteres? Og har man som medarbejder ligefrem pligt til at sige fra og blæse i fløjten, når sagsbehandlingen er lovstridig eller på kant med retssikkerheden? (9) Ytringsfrihed ... ytringspligt?

Bureaukrati og uforudsigelighed

Det er især på social- og beskæftigelsesområdet, at borgeres retssikkerhed under pres. Det er her, de fleste og mest komplicerede regler findes, og det er her, økonomien for kommunerne vejer tungest.

Men også karrierevejledere har i stigende grad myndighedsopgaver, der kræver kompetence i retssikkerhed: vurdering af uddannelsesparathed og visitation til produktionsskolerne for nu at nævne et par eksempler fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der er ikke så stor økonomi direkte involveret, men indflydelsen på den unges fremtid kan være nok så betydningsfuld.

På universiteterne mærker man med den seneste fremdriftsreform, hvordan selv et lille fejltrin for den unge kan få store konsekvenser. Hvor et manglende fag – eller et for meget – kan forhindre optagelse på den kandidatuddannelse, man ellers troede sig sikker på.

Og retssikkerhed i form af forudsigelighed kan de unge skyde en hvid pil efter: Ingen kan vide, hvad den næste reform vil bringe. På den ene side forventer man, at den unge har et målrettet blik på sin kommende karriere allerede fra grundskolen, på den anden side ændres betingelserne for optagelse på og gennemførelse af en uddannelse med ganske kort varsel. Det er vanskeligt at navigere i. Det hænger ikke sammen. Og det kræver mere og mere vejledning i den stadig voksende jungle af regler.

Vejlederforum tager temperaturen på retssikkerheden.

Hvem er med?

Retssikkerhed som politisk handlekraft
Peter Høilund, juraprofessor, RUC
Har det økonomiske paradigme sejret, så effektivitet efterhånden er vigtigere end grundlæggende juridiske værdier som retssikkerhed? Og er retssikkerhed blevet et mere eller mindre populistisk værktøj til at udvise politisk handlekraft?
Den ansattes retssikkerhed
Mads Krøger Pramming, advokat og formand for Veron
Hvordan står det til med de ansattes retssikkerhed, når kommunerne laver grænsesøgende sagsbehandling? Har man som medarbejder pligt til at sige fra – blæse i fløjten – når sagsbehandlingen er lovstridig eller på kant med retssikkerheden? Og hvad sker der, hvis man gør?
Retssikkerhed som kompetence
Peter Dyrbye, fagspecialist, Schultz
Retssikkerhed forudsætter et grundlæggende kendskab til love og regler. Men hvis det skal give mening og fungere i praksis, i mødet med borgeren, skal retssikkerhed optrænes og integreres i fagligheden. Artiklen peger på fem grundlæggende kompetencer som en forudsætning for at praktisere retssikkerhed.
Når vejlederne skal vogte retssikkerheden – om retssikkerhed i studiefremdriftsreformen
Charlotte Knagh Trojahn, formand for Danmarks Vejlederforening
Hvad betyder de mange kortfristede ændringer for de universitetsstuderendes retssikkerhed? Sætter den voksende jungle af regler nye krav til vejlederen? Og kan (og skal) vejlederen være den studerendes advokat?
Retssikkerhed i UU-vejledningen
Lene Poulsen, lektor på Professionshøjskolen UCC
UU har i de senere år fået myndighedsopgaver, som de ikke tidligere har haft: opfølgning på overholdelse af uddannelsespligt, visitation til produktionsskole, uddannelsesparathedsvurdering. Og UU-vejledernes opfølgning, visitation og vurdering har betydning for de unge og deres fremtid. Hvilken indflydelse har myndighedsopgaverne haft på vejledningen? Er det blot nyttige værktøjer, som man ofte kan høre UU-ledere og vejledere sige? I givet fald – til hvad? Hvordan står det til med de unges retssikkerhed, når myndighedsudøvelsen pakkes ind i vejledning?

Referencer

Disclaimer: