Titel:
Hvad er gymnasieelevernes uddannelsesplaner under corona?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Da corona-pandemien ramte i foråret 2020, var der udbredte spekulationer om, at væsentlig flere unge ville vælge at gå direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Astrid Olsen fortæller kort og godt, hvordan situationen har påvirket de unges uddannelsesplaner.
Person:
Billede:
Billede Astrid Olsen_70x80
Navn:
Astrid Olsen
Titel:
Ph.d. studerende
Arbejdssted:
Aarhus Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad har du undersøgt?

I foråret 2020 var min forskergruppe og jeg midt i en større undersøgelse af 3.g'ernes planer efter gymnasiet, da corona-epidemien pludselig ramte Danmark. Vi havde allerede spurgt eleverne om deres planer efter gymnasiet, men nu var der mulighed for at spørge de samme elever igen og undersøge, hvordan pandemien influerede deres overvejelser og planer.


Hvorfor er det vigtigt?

Der var i medierne udbredte spekulationer om, at corona-situationen ville betyde, at væsentlig flere unge ville vælge at gå direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Det kunne få stor betydning for, om der var uddannelsespladser nok. Derfor var det interessant at undersøge, hvordan den uforudsigelige og usikre situation, som pandemien havde bragt med sig, påvirkede elevernes uddannelsesovervejelser.


En bekymring gik også på, om pandemien ville øge de eksisterende sociale uligheder i forhold til elevernes støtte i uddannelsesvalget. Vi undersøgte derfor, hvorvidt eleverne inddrog deres netværk og vejledere i uddannelsesovervejelserne.


Hvad er de vigtigste budskaber?

Vores undersøgelse viste, at gymnasieeleverne stort set ikke ændrede deres planer om at tage et sabbatår. De var derimod meget vedholdende i deres planer om at tage mindst et sabbatår efter gymnasiet.


Selvom de fleste ikke havde planer om at starte direkte på en videregående uddannelse, var der alligevel en udbredt bekymring for, om pandemien kunne få betydning for deres chancer for at komme ind på den ønskede uddannelse. Bekymringen bestod bl.a. i, om de som årgang ville stå med relativt lavere karakterer end andre årgange og dermed dårligere chancer for at komme ind på forskellige videregående uddannelser i fremtiden.


Undersøgelsen viste desuden, at det i højere grad var de unge fra veluddannede hjem, der mente, at de grundet COVID-19 har haft behov for at tale ekstra meget med netværket (fx forældre og venner) om planerne næste år. De unge fra uddannelsesfremmede hjem har i højere grad selv manøvreret situationen.


Hvad kan praktikerne lære af forskningen?

Undersøgelsen fortæller en del om, hvor vedholdende gymnasieeleverne har været i forhold til deres planer om at tage mindst et sabbatår efter gymnasiet. I denne corona-tid må det derfor være en opgave at understøtte de unge i at gentænke, hvordan sabbatåret kan bruges meningsfuldt.


Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at der er stor forskel i den støtte, som eleverne får hjemmefra, og hvor meget de rækker ud til deres netværk. Der ligger en udfordrende opgave i at støtte op om de elever, som ikke selv rækker ud, men som har behov for støtte og vejledning. Det er en opgave, som allerede er startet af Studievalg Danmark, der i sommeren 2020 sendte opfølgende SMS’er ud til de unge, som modtog et afslagsbrev fra de videregående uddannelser.





Om undersøgelsen

Undersøgelsen er en del af et større interventionsprojekt. Formålet med interventionsprojektet er at mindske uligheden i gymnasieelevernes valg af videregående uddannelse vha. et informationsoplæg om de videregående uddannelser.


I alt har 97 gymnasier (HHX/HTX/STX) fra Østjylland og Sjælland deltaget i projektet. Eleverne på de deltagende gymnasier blev inviteret til at besvare et spørgeskema af to omgange. Første dataindsamlingsperiode fandt sted mellem 1. januar og 15. marts 2020, hvor 9.658 elever besvarede spørgeskemaet. Anden dataindsamlingsperiode fandt sted mellem 5. maj og 8. juni 2020, hvor 6.390 elever besvarede spørgeskemaet. I alt besvarede 1.574 elever både spørgeskemaet i første og anden dataindsamlingsperiode.


Forskningsprojektet gennemføres af DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved professor MSO David Reimer, postdoc Bent Sortkær, professor MSO Rie Thomsen samt ph.d.-studerende Astrid Olsen. Forskningsprojektet er støttet af Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation (FKK). Læs mere om forskningsprojektet her.


Rapporten, som artiklen er baseret på, kan findes her: COVID-19 og 3.g’ernes planer efter gymnasiet.


Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
02-03-2021
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke