Titel:
Leder: Hvordan bliver man en stærk profession?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Vi føler os kørt over som profession, fortæller en vejleder. Som så mange andre professioner er vejlederprofessionen under pres i disse år. Men det er også en profession, der insisterer på at fortsætte med at gøre en forskel, når Kaya og Karl skal vælge uddannelse og job. Så hvilken retning skal man gå i, hvis man vil være en stærk profession med krav på respekt og anerkendelse?
Person:
Billede:
_C7T9081-001
Navn:
Mette Marie Callesen
Titel:
Chefredaktør
Arbejdssted:
Vejlederforum
Fotoreportage:
Lang tekst:

"Mange af os oplever en usynliggørelse, en desavouering af vores profession."


"Det er svært at fastholde vejledning som fagligt felt. Der er en tendens til, at vejledning kommer til at indgå som en underafdeling af andre fagområder. Vi er i en tid, hvor tværfaglighed og monofaglighed kæmper om pladsen."


Det er udsagn som disse, jeg møder, når jeg taler med mennesker fra vejledningsverdenen i denne tid. Mange føler sig kørt over af de senere års reformer, der er kulmineret med den kommunale ungeindsats, som trods gode takter og stærkt engagement betyder, at vejlederprofessionen kan komme under pres. Mange UU'er er blevet en del af de kommunale jobcentre, vejledere bliver spredt for alle vinde, og vejledere hedder pludselig ungeguider for at nævne nogle af de ændringer, der kan gøre ondt på nogen.


Der findes skam kommuner, hvor vejlederne står stærkt uanset ny organisering. Og under alle omstændigheder møder man en profession, der kan og vil. De bidrager, de løber stærkt, de prøver at finde deres rolle i det tværfaglige samarbejde, samtidig med at de kæmper for deres egen faglighed. Hvordan det opleves, og hvordan man kan finde sine ben i det, kommer vi til at høre mere om. 


Vejlederne er ikke alene
Da jeg for nylig interviewede professor i vejledning Rie Thomsen om vejledningens dna, pegede hun på en mere generel de-professionalisering, som vejledningen måske bliver særlig ramt af som en ret ny profession:


"Det kniber med at anerkende en profession for dens faglighed og give rum for det professionelle skøn og tillid til, at de professionelle ved, hvordan opgaven løses bedst."


Vejleder-samtale_946x500


Pointen er, at vejlederprofessionen ikke er alene, mange professioner er under pres i disse år:


"Professionerne i almindeligt omdømme har mistet en stor del af deres tidligere aura og befinder sig i en kronisk legitimitetskrise."[i]


Det gælder fx lærere, socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker. Og vejen til en stærk profession kan være brolagt med udfordringer og dilemmaer. Men hvilken retning er det så, man skal gå i, hvis man vil være en stærk profession med krav på respekt og anerkendelse? Det får vi nogle bud på.


Hvornår er man en profession?
For at svare på, hvordan man bliver en stærkere profession, skal vi også tættere på, hvad der kendetegner en profession. Nogen kunne måske vove den påstand, at man kan diskutere, om man overhovedet kan tale om en profession, når der ikke findes en reel uddannelse til vejleder i det ordinære uddannelsessystem. Vejledere er jo noget andet først, mange har en læreruddannelse bag sig, andre er akademikere, atter andre har noget tredje – pointen er, at vejleder bliver man med efteruddannelse.


Vejlederne har ikke længere monopol på arbejdet. Retten til at definere, hvordan vejledningsarbejdet skal planlægges, udføres og udvikles er under pres. Desuden er vejlederne ikke organiseret i samme faglige sammenslutning. Så hvornår er man egentlig en profession? Det kommer vi til at udforske.


Hvad er det, som vejlederen kan?
For at blive en stærk profession må man kunne forklare sin profession for andre. Og man må have styr på sin professionalisme og have en stærk faglighed, det er indlysende. Men hvad er det egentlig, der ligger i de to begreber professionalisme og faglighed, og hvad er forskellen?


Professor Rie Thomsen er en af dem, der sammen med det nu opløste UU Danmark stod bag vejledernes professionsbeskrivelse i 2017, hvor både profession og faglighed bliver beskrevet. I det hele taget er hun en af dem, der gør vejledningens tavse viden eksplicit. Hun mener, at vejledningen er en samfundsmæssig opgave og forpligtelse for hele befolkningen. Og vejledningsopgaven er at beskrive, forklare og vise, hvad der findes af muligheder for uddannelse og arbejde.


En vejleder kan og vil være i dialog med den unge om mulighederne, men valget træffer den unge uden vejlederen, og alt andet ville da også være uetisk. Så at tro, at vejledningens opgave er at sørge for, at unge vælger bestemte uddannelser er urimeligt. Vi ved fra forskningen og fra almindelig livserfaring, at forældrene og vennerne har den største stemme her. Og at der i øvrigt er alt muligt andet på spil i et ungt menneske, når de skal foretage et uddannelsesvalg. Så den opgave hverken kan eller skal vejlederne have – men de skal kunne forklare hvorfor.


Hvad skal vejledningen måles på?
Men hvad skal vejlederprofessionen så måles på, kunne man passende spørge? For at blive en stærk profession skal vejlederne som profession stå sammen om svaret med en stærk og samlet stemme. Det er i hvert fald en af udfordringerne, hvis man ikke vil køres over. Man skal vide og kunne sige, hvad man som vejleder har at komme med. For der er vitterligt ingen andre end vejlederne, der kan det, de kan. Det skal alle andre bare også vide og forstå.


Så hvilken retning skal man gå i, hvis man vil være en stærk profession med krav på respekt og anerkendelse? Vi vil gerne være med til at finde vejen i dette nummer. For når andre skruer ned for vejledningen, skruer vi op i Vejlederforum.


Hvem er med?


  ORGANISATION  


Vejlederprofessionen i en ny organisering – tre skarpe til enheden for uddannelses- og erhvervsvejledning i KL
Pia Vigh, chefkonsulent og Peter Pannula Toft, kontorchef for kontoret for Børn og Folkeskole, KL

UU Danmark er nedlagt. Hvor er vejlederne i en ny organisering, og hvad er formålet med vejledningsenheden i KL? Hvad er status på professionsbeskrivelsen anno 2017? Og har vejledningsenheden en professionsstrategi?


Hvordan styrker vi professionen? Tre skarpe til formand for Danmarks Vejlederforening
Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening

Hvordan ser formanden vejlederprofessionens udfordringer og muligheder? Og hvordan arbejder foreningen med at styrke professionen? Kan man tale om tavs viden hos vejlederne?


Hvordan styrker vi professionen? Tre skarpe til formand for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Lotte Klein, formand, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

En ansættelsesinstitutions særinteresser må aldrig blive målet for vejledningen. Derfor er vejledningens uvildighed både en forudsætning og en udfordring for vejlederprofessionen, hvis man spørger formand for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.


Hvordan styrker vi professionen? Tre skarpe til direktøren for Studievalg Danmark
Mathilde Tronegård, direktør, Studievalg Danmark

Hvordan ser direktøren for Studievalg vejlederprofessionens udfordringer og muligheder? Og hvordan arbejder Studievalg for at  styrke professionen? Kan man tale om tavs viden hos vejlederne?


  LEDELSE  


Assimilation eller integration?
Mariann Mikkelsen, socialchef, Greve Kommune

Hvordan arbejder ledelsen i jobcenteret med at inkludere vejlederne? Er der tale om assimilation eller integration? Hvordan bakker ledelsen op om to fagligheder, to kulturer? Skal vejlederen være systemets eller den unges advokat?


  PRAKSIS  


Ny dagligdag på rådhuset
Margrethe Tovgaard, faglig koordinator, Greve Kommunes Ungecenter, Center for Job & Socialservice

Margrethe Tovgaard er tidligere afdelingsleder i UUV Køge Bugt, der nu er hjemtaget. De unge har næppe opdaget det, men for uddannelsesvejlederne fra UUV Køge Bugt er det en omvæltning at blive en del af Greve Kommunes nye Ungecenter. Vi har spurgt Margrethe Tovgaard, hvordan det er at være en minoritet i jobcenteret, og hvordan man holder fast i sin profession.


Jeg er hverken ven eller Google-robot
Heidi Berggren Brøndal Pedersen, specialkonsulent og team-koordinator, DTU

Flere uddannelser og erfaring fra både Ungdommens Uddannelsesvejledning og universitetet har lært Heidi Berggren Brøndal Pedersen at skelne skarpt mellem det faglige, personlige og private som vejleder. En vejleder har aldrig en skjult agenda, men er som en hjertestarter, der kickstarter andres motivation, mener hun.


  FORSKNING  


På vej mod en profession
Rasmus Willig, sociolog og forsker i professioner og anerkendelse, Roskilde Universitet

Det kræver mindst fem ingredienser at gøre et fag til en profession, for anerkendelse stiger i takt med fagets levetid, uddannelsesniveau, løn, evne til at organisere sig og samfundets efterspørgsel. Men processen er man ikke selv herre over, siger lektor i sociologi Rasmus Willig.


Er vejlederne en profession?
Katrin Hjort, professor emerita, SDU

Vi taler om klassiske professioner, semi-professioner og wanna-be-professioner. Hvor placerer vejlederne sig i dette billede?


  UDDANNELSE  


Alle skal vide, vejledning virker. Tre skarpe om masteruddannelsen i vejledning version 2.0
Rie Thomsen, professor, Kristina Mariager-Anderson, lektor, og Helle Merete Nordentoft, lektor, DPU, Aarhus Universitet

For at blive en stærk profession, må man kunne forklare sin profession for andre. Vejledning har levet og lever stadig et usynligt liv som en del af velfærdsprofessionerne. Derfor ruster masteruddannelsen i vejledning de studerende til at kommunikere langt bedre om, hvad der virker – og måske lige så vigtigt – til at kommunikere om, hvornår tiltag forringer vejledningspraksis.


  UDENFOR NUMMER  


Vejlederens elevatortale

Alle medvirkende i dette nummer har givet sit besyv til vejlederens elevatortale: Hvad er en god vejleder?





Vil du vide mere?



Referencer

[i] Hvad er professioner og hvad kan de udvikle sig til? Af Hans Jørgen Staugård, leder af Videncenter for professionsudvikling, UCN.

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

"Mange af os oplever en usynliggørelse, en desavouering af vores profession."


"Det er svært at fastholde vejledning som fagligt felt. Der er en tendens til, at vejledning kommer til at indgå som en underafdeling af andre fagområder. Vi er i en tid, hvor tværfaglighed og monofaglighed kæmper om pladsen."


Det er udsagn som disse, jeg møder, når jeg taler med mennesker fra vejledningsverdenen i denne tid. Mange føler sig kørt over af de senere års reformer, der er kulmineret med den kommunale ungeindsats, som trods gode takter og stærkt engagement betyder, at vejlederprofessionen kan komme under pres. Mange UU'er er blevet en del af de kommunale jobcentre, vejledere bliver spredt for alle vinde, og vejledere hedder pludselig ungeguider for at nævne nogle af de ændringer, der kan gøre ondt på nogen.


Der findes skam kommuner, hvor vejlederne står stærkt uanset ny organisering. Og under alle omstændigheder møder man en profession, der kan og vil. De bidrager, de løber stærkt, de prøver at finde deres rolle i det tværfaglige samarbejde, samtidig med at de kæmper for deres egen faglighed. Hvordan det opleves, og hvordan man kan finde sine ben i det, kommer vi til at høre mere om. 


Vejlederne er ikke alene
Da jeg for nylig interviewede professor i vejledning Rie Thomsen om vejledningens dna, pegede hun på en mere generel de-professionalisering, som vejledningen måske bliver særlig ramt af som en ret ny profession:


"Det kniber med at anerkende en profession for dens faglighed og give rum for det professionelle skøn og tillid til, at de professionelle ved, hvordan opgaven løses bedst."


Vejleder-samtale_946x500


Pointen er, at vejlederprofessionen ikke er alene, mange professioner er under pres i disse år:


"Professionerne i almindeligt omdømme har mistet en stor del af deres tidligere aura og befinder sig i en kronisk legitimitetskrise."[i]


Det gælder fx lærere, socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker. Og vejen til en stærk profession kan være brolagt med udfordringer og dilemmaer. Men hvilken retning er det så, man skal gå i, hvis man vil være en stærk profession med krav på respekt og anerkendelse? Det får vi nogle bud på.


Hvornår er man en profession?
For at svare på, hvordan man bliver en stærkere profession, skal vi også tættere på, hvad der kendetegner en profession. Nogen kunne måske vove den påstand, at man kan diskutere, om man overhovedet kan tale om en profession, når der ikke findes en reel uddannelse til vejleder i det ordinære uddannelsessystem. Vejledere er jo noget andet først, mange har en læreruddannelse bag sig, andre er akademikere, atter andre har noget tredje – pointen er, at vejleder bliver man med efteruddannelse.


Vejlederne har ikke længere monopol på arbejdet. Retten til at definere, hvordan vejledningsarbejdet skal planlægges, udføres og udvikles er under pres. Desuden er vejlederne ikke organiseret i samme faglige sammenslutning. Så hvornår er man egentlig en profession? Det kommer vi til at udforske.


Hvad er det, som vejlederen kan?
For at blive en stærk profession må man kunne forklare sin profession for andre. Og man må have styr på sin professionalisme og have en stærk faglighed, det er indlysende. Men hvad er det egentlig, der ligger i de to begreber professionalisme og faglighed, og hvad er forskellen?


Professor Rie Thomsen er en af dem, der sammen med det nu opløste UU Danmark stod bag vejledernes professionsbeskrivelse i 2017, hvor både profession og faglighed bliver beskrevet. I det hele taget er hun en af dem, der gør vejledningens tavse viden eksplicit. Hun mener, at vejledningen er en samfundsmæssig opgave og forpligtelse for hele befolkningen. Og vejledningsopgaven er at beskrive, forklare og vise, hvad der findes af muligheder for uddannelse og arbejde.


En vejleder kan og vil være i dialog med den unge om mulighederne, men valget træffer den unge uden vejlederen, og alt andet ville da også være uetisk. Så at tro, at vejledningens opgave er at sørge for, at unge vælger bestemte uddannelser er urimeligt. Vi ved fra forskningen og fra almindelig livserfaring, at forældrene og vennerne har den største stemme her. Og at der i øvrigt er alt muligt andet på spil i et ungt menneske, når de skal foretage et uddannelsesvalg. Så den opgave hverken kan eller skal vejlederne have – men de skal kunne forklare hvorfor.


Hvad skal vejledningen måles på?
Men hvad skal vejlederprofessionen så måles på, kunne man passende spørge? For at blive en stærk profession skal vejlederne som profession stå sammen om svaret med en stærk og samlet stemme. Det er i hvert fald en af udfordringerne, hvis man ikke vil køres over. Man skal vide og kunne sige, hvad man som vejleder har at komme med. For der er vitterligt ingen andre end vejlederne, der kan det, de kan. Det skal alle andre bare også vide og forstå.


Så hvilken retning skal man gå i, hvis man vil være en stærk profession med krav på respekt og anerkendelse? Vi vil gerne være med til at finde vejen i dette nummer. For når andre skruer ned for vejledningen, skruer vi op i Vejlederforum.


Hvem er med?


  ORGANISATION  


Vejlederprofessionen i en ny organisering – tre skarpe til enheden for uddannelses- og erhvervsvejledning i KL
Pia Vigh, chefkonsulent og Peter Pannula Toft, kontorchef for kontoret for Børn og Folkeskole, KL

UU Danmark er nedlagt. Hvor er vejlederne i en ny organisering, og hvad er formålet med vejledningsenheden i KL? Hvad er status på professionsbeskrivelsen anno 2017? Og har vejledningsenheden en professionsstrategi?


Hvordan styrker vi professionen? Tre skarpe til formand for Danmarks Vejlederforening
Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening

Hvordan ser formanden vejlederprofessionens udfordringer og muligheder? Og hvordan arbejder foreningen med at styrke professionen? Kan man tale om tavs viden hos vejlederne?


Hvordan styrker vi professionen? Tre skarpe til formand for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Lotte Klein, formand, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

En ansættelsesinstitutions særinteresser må aldrig blive målet for vejledningen. Derfor er vejledningens uvildighed både en forudsætning og en udfordring for vejlederprofessionen, hvis man spørger formand for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.


Hvordan styrker vi professionen? Tre skarpe til direktøren for Studievalg Danmark
Mathilde Tronegård, direktør, Studievalg Danmark

Hvordan ser direktøren for Studievalg vejlederprofessionens udfordringer og muligheder? Og hvordan arbejder Studievalg for at  styrke professionen? Kan man tale om tavs viden hos vejlederne?


  LEDELSE  


Assimilation eller integration?
Mariann Mikkelsen, socialchef, Greve Kommune

Hvordan arbejder ledelsen i jobcenteret med at inkludere vejlederne? Er der tale om assimilation eller integration? Hvordan bakker ledelsen op om to fagligheder, to kulturer? Skal vejlederen være systemets eller den unges advokat?


  PRAKSIS  


Ny dagligdag på rådhuset
Margrethe Tovgaard, faglig koordinator, Greve Kommunes Ungecenter, Center for Job & Socialservice

Margrethe Tovgaard er tidligere afdelingsleder i UUV Køge Bugt, der nu er hjemtaget. De unge har næppe opdaget det, men for uddannelsesvejlederne fra UUV Køge Bugt er det en omvæltning at blive en del af Greve Kommunes nye Ungecenter. Vi har spurgt Margrethe Tovgaard, hvordan det er at være en minoritet i jobcenteret, og hvordan man holder fast i sin profession.


Jeg er hverken ven eller Google-robot
Heidi Berggren Brøndal Pedersen, specialkonsulent og team-koordinator, DTU

Flere uddannelser og erfaring fra både Ungdommens Uddannelsesvejledning og universitetet har lært Heidi Berggren Brøndal Pedersen at skelne skarpt mellem det faglige, personlige og private som vejleder. En vejleder har aldrig en skjult agenda, men er som en hjertestarter, der kickstarter andres motivation, mener hun.


  FORSKNING  


På vej mod en profession
Rasmus Willig, sociolog og forsker i professioner og anerkendelse, Roskilde Universitet

Det kræver mindst fem ingredienser at gøre et fag til en profession, for anerkendelse stiger i takt med fagets levetid, uddannelsesniveau, løn, evne til at organisere sig og samfundets efterspørgsel. Men processen er man ikke selv herre over, siger lektor i sociologi Rasmus Willig.


Er vejlederne en profession?
Katrin Hjort, professor emerita, SDU

Vi taler om klassiske professioner, semi-professioner og wanna-be-professioner. Hvor placerer vejlederne sig i dette billede?


  UDDANNELSE  


Alle skal vide, vejledning virker. Tre skarpe om masteruddannelsen i vejledning version 2.0
Rie Thomsen, professor, Kristina Mariager-Anderson, lektor, og Helle Merete Nordentoft, lektor, DPU, Aarhus Universitet

For at blive en stærk profession, må man kunne forklare sin profession for andre. Vejledning har levet og lever stadig et usynligt liv som en del af velfærdsprofessionerne. Derfor ruster masteruddannelsen i vejledning de studerende til at kommunikere langt bedre om, hvad der virker – og måske lige så vigtigt – til at kommunikere om, hvornår tiltag forringer vejledningspraksis.


  UDENFOR NUMMER  


Vejlederens elevatortale

Alle medvirkende i dette nummer har givet sit besyv til vejlederens elevatortale: Hvad er en god vejleder?





Vil du vide mere?



Referencer

[i] Hvad er professioner og hvad kan de udvikle sig til? Af Hans Jørgen Staugård, leder af Videncenter for professionsudvikling, UCN.

Tidsskriftsnr.:
2020 nr. 2
Publiceringsdato:
31-03-2020
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke