Hvad har du undersøgt?

Jeg har undersøgt, hvordan uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i folkeskolens ældste klasser udfolder sig og spiller sammen med det øvrige, der foregår i skolen, fx undervisning i fagene. Jeg har også undersøgt, hvordan vejledningen giver mening for de unge.
 

Hvorfor er det vigtigt?

For at få et bedre grundlag for at udvikle vejledningen dens betingelser, er det vigtigt at få mere viden om, hvordan vejledning og emnet uddannelse og job[1] ser ud for dem, som indsatsen skal komme til gode. Ligesom det også er vigtigt at få viden om de betingelser, fagpersonerne har for deres arbejde.
 

Hvad er de vigtigste budskaber?

I lovgivning, i praksis og i unges forståelser er der et stort fokus på, at vejledningen skal bidrage til uddannelsesvalg. Vejledningsaktiviteter begrundes ofte med valg. Min forskning viser, at dette valgfokus har stor betydning for unges deltagelse i og oplevelse af mening i vejledningen.
 

Unge tillægger vejledningsaktiviteter stor betydning, når de efter den unges vurdering bidrager til afklaring og uddannelsesvalg. Mange unge finder det mindre relevant at deltage i aktiviteter som fx brobygning til ungdomsuddannelserne, når den unge oplever at have truffet et valg af ungdomsuddannelse, eller hvis aktiviteten i den unges optik vedrører noget, der ligger langt fra, hvad den unge overvejer.
 

Min forskning viser også, at det, at unge oplever aktiviteter som sjove og interessante, ikke nødvendigvis er det samme som, at deltagelse i aktiviteten bidrager til refleksion over uddannelse og arbejde og sig selv i forhold hertil.  Mange aktiviteter som fx Skills[2] står som isolerede begivenheder med en lav grad af rammesætning, forberedelse og efterbehandling med de unge.

Unge har brug for hjælp til refleksion over deres oplevelser, og der er ofte større potentiale i aktiviteterne, end der udnyttes. At undersøge fra de unges perspektiver har bidraget med indsigt i, at unges oplevelse af mening med vejledningsaktiviteter ikke alene knytter sig til selve aktiviteten, fx aktivitetens tilrettelæggelse, gennemførelse og indhold, men også til om de overordnet set oplever, at aktiviteten er relevant for dem at deltage i – meningsskabelse er afgørende. Det er en central pointe, at et stort fokus på uddannelsesvalg for mange unge lukker ned frem for at åbne for nysgerrighed, undersøgelse, refleksion over uddannelser, job og en selv.
 

Hvad kan praktikerne lære af forskningen?

Med afsæt i unges stemmer og oplevelse af mening foreslår jeg et perspektivskifte fra valg til læring - at skelne mellem uddannelsesvalget og grundlaget for valget. Forslaget lægger op til, at der i vejledningsaktiviteter i skole og ungdomsuddannelse fokuseres mindre på, hvordan aktiviteterne bidrager til unges valg af uddannelse. I stedet for skal der fokuseres mere på den erfaringsdannelse, refleksion og udvikling af handlemuligheder i forhold til uddannelse, arbejde og sammenhæng med den enkeltes liv, som deltagelse i aktiviteterne kan bidrage til.
 

Det er en opfordring til at understøtte nysgerrighed, refleksion, udforskning og interesse for at få nye erfaringer i forhold til uddannelse, arbejde og en selv – også efter uddannelsesvalget er truffet. For valg af ungdomsuddannelse er kun det første af de myriader af valg omkring uddannelse og job og fx at få det til at hænge sammen med fritids- og familieliv, som den unge kommer til at træffe livet igennem.
 

Afhandlingen giver anledning til at diskutere, hvordan vi vil forstå og arbejde med det politiske krav om ’udfordring af unges uddannelsesvalg’. Om vi vil forstå udfordring i et tilpasningsperspektiv med ambitionen om at få flere unge på erhvervsuddannelserne. Eller om vi - som jeg foreslår - vil forstå og arbejde med udfordring af uddannelsesvalg som en bestræbelse på, at unge får et bredere kendskab til uddannelsernes og arbejdets verden, oplever flere uddannelser som reelle muligheder for dem, forstår og reflekterer over sig selv på nye måder og får grundlag for at handle.

 

Noter

[1] Skolen skal ud over fagene undervise i tre obligatoriske emner: Uddannelse og job, færdselslære og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 

[2] SkillsDenmark afholder hvert år holdt Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne. Skills skal eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv måde.