Titel:
Reportage: Mod større horisonter
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
International konference på DPU, Aarhus Universitet, den 23.-24. oktober 2019
Person:
Billede:
Tina-001
Navn:
Tina Vang Höyer Grau
Titel:
Redaktionsassistent og kandidatstuderende i kommunikation
Arbejdssted:
Vejlederforum
Fotoreportage:
Lang tekst:

Det er torsdag morgen, og professor MSO Rie Thomsen står klar til at byde velkommen til dag to af den internationale konference. Forskere fra forskellige lande er samlet for at give et indblik i deres forskning i tværfaglige og kritiske tilgange til måderne, vi forstår og arbejder med overgange, handlekraft og social retfærdighed i praksis.

 

Første forsker er Helle Rabøl Hansen, ph.d. og medstifter af NO!SE, Network Of Independent Scholars (in) Education. Hun fortæller, at der i forskning, politik og den generelle diskurs er en forståelse af unge som individer på vej til noget – højere uddannelse, arbejdsmarkedet eller voksenlivet. Men den diskurs har konsekvenser for de unge.

 

At være ung er en tilstand i sig selv

Unge bliver ofte mødt med spørgsmålene "hvad vil du være?" og "hvor er du på vej hen?" Spørgsmålene reducerer de unge til individer i overgang og skaber en forståelse af, at de unge er på vej til at blive noget. Men de unge er allerede noget i sig selv, understreger forskeren.

 

Forståelsen af unge på vej til at blive noget er langt fra uskyldig. Det skaber psykiske udfordringer for de unge, og det forhindrer dem i at leve livet og trives i nuet. Helle Rabøl Hansen mener på baggrund af sin forskning, at forståelsen er en af grundene til den stigende mangel på psykisk velvære hos unge i Skandinavien. Forskningen er baseret på undersøgelser af unge i skolen og deres opfattelse af bl.a. ensomhed, mobning, skolepres og skolesystemet.

 

Helle Rabøl Hansen_946x500_1 

Et ekskluderende fællesskab

15 % af danske børn bliver behandlet for psykiske sygdomme, inden de fylder 15 år, og psykiske udfordringer udgør det største sundhedsspørgsmål blandt børn og unge i alderen 1-24 år.

 

Men hvorfor stiger antallet af unge med psykiske problemer? De unge møder ofte en diskurs om, at alt er muligt, så hvis de ikke oplever succes, skyldes det individuelle fejl. Hvor unge tidligere gav samfundet skylden, giver de nu sig selv skylden for deres mangler, og i skolesystemet ser man en ny gruppe med psykiske problemer pga. pres. De unge oplever i højere grad eksistentielle problemer og at blive misforstået som en generation, der kun tænker på sig selv, når de i virkeligheden skriger efter at være en del af et fællesskab.

 

Antallet af ensomme unge stiger, mens antallet af unge, der bliver mobbet, falder. Men er ensomhed ikke også en form for mobning, spørger Helle Rabøl Hansen. Der er en udbredt misforståelse af, at fællesskaber ikke inkluderer mobning, men mobning er en social proces, der lever gennem et ekskluderende fællesskab.

 

Forskeren præsenterer begrebet 'skolesorg', som beskriver de ensomme eller mobbede unges sorg over manglende adgang til fællesskabet i skolen. Det handler om den unges sorg over det forventede skoleliv, som ikke blev til noget.

 

Tilpasning og robusthed som buzzword

Helle Rabøl Hansen afslutter sit oplæg med spørgsmål til næste skridt i forskningen: Må man gentænke fænomenet om overgange? Og hvordan kan vi forstå unge som dialektiske bevægelser mellem overgange og væren?

 

Herefter bydes der op til diskussion, og et væsentligt spørgsmål kommer fra salen: "Hvordan kan vi gribe det an i karrierevejledningen? Mange vejledere promoverer tilpasning og robusthed, men det er en forkert sti at følge."

 

Forskeren er enig. "Tilpasning og robusthed er blevet et buzzword. Det virker uskyldigt, men det giver den enkelte unge ansvaret for situationen."

 

Manglende social retfærdighed

Fra oplæg om overgange til oplæg om forståelsen af social retfærdighed blandt polske karrierevejledere. Er fænomenet social retfærdighed til stede i de daglige aktiviteter blandt polske karrierevejledere?

 

Anna Bilon, ph.d. ved University of Lower Silesia i Polen, fortæller om sin forskning af polske karrierevejlederes udfordringer med social retfærdighed. Der er tre centrale udfordringer:

  • Karrierevejlederne finder det svært at tale om så store udfordringer som social retfærdighed.
  • Forestillingen om, hvad der er social retfærdigt, er inkonsistent blandt karrierevejlederne.
  • Der er modstridende værdier i forhold til, at individet skal have frihed til at tage egne beslutninger, men samtidig skal staten involveres mere.

Kommentarerne fra salen er klare: Der mangler viden om social retfærdighed i forskning, i praksis og politisk. Men social retfærdighed er et stort fænomen, hvordan skal det gribes an? En vejleder i salen spørger: "Kan vi tillade os at have en mening om social retfærdighed? For hvad er social retfærdighed? Vi ved ikke, hvad social retfærdighed er, men vi ved, hvad det ikke er."

 

Ressourcer strukturerer mobilitet

"Geografisk mobilitet - et social retfærdighedsspørgsmål?" kommer det fra næste oplægsholder, lektor Rosie Alexander, der har forsket ved University of Derby og University of the Highlands and Islands. Forskningen er baseret på studerende, der oprindeligt kommer fra øerne Orkney og Shetland, og deres opfattelse af mobilitet under og efter uddannelse.

 

Rosie Alexander_946x400 

Mobilitet opfattes ofte som positivt og nødvendigt for at opnå en masse muligheder, og hvis man vil være succesfuld, må man være mobil. Den forståelse påvirker den sociale og den geografiske mobilitet, og man risikerer, at de unge flytter fra de mindre byer.

 

Men mobilitet afhænger af ressourcer. De mest centrale ressourcer er ens partner, familie og karrieremuligheder. Derudover kan det være økonomi, transport, arbejdserfaring og kendskab. Ressourcerne bestemmer mobiliteten, men alle har forskellige ressourcer til rådighed.

 

De unge har ofte en commonsense forståelse og tænker ikke over social retfærdighed. Men vejledere skal italesætte betydningen af sted og placering i karrierevejledning, så de unge kan reflektere over og tage valg ud fra dette, mener lektoren.

 

Vejledning skal ikke indsnævre horisonten

Næste oplægsholder fortsætter i samme spor om social retfærdighed. Lektor Randi Skovhus fra VIA University College fortæller, at for stort fokus på erhvervsuddannelserne i karrierevejledningen påvirker den sociale mobilitet og skaber social ulighed.

 

Randi Skovhus_946x400 

I Danmark er der stort politisk pres på, at de unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Men det kan være svært for en vejleder at informere om erhvervsuddannelser på en skole, hvor de fleste vælger gymnasiet. Og på en skole, hvor forældrene har ingen eller lidt uddannelse, er der fokus på at fortælle eleverne om erhvervsuddannelser, og at det ikke er mere prestigefyldt at vælge gymnasiet.

 

Karrierevejlederne vejleder baseret på kendskab til eleverne og forældrenes baggrund og med en forestilling om, hvad de unge skal vælge. Social baggrund og sociale forventninger spiller ind i vejledningen, men vejlederne skal vejlede om uddannelser og ikke til nogen bestemt uddannelse, understreger lektoren. Vejlederne skal skabe indsigt i og respekt om alle uddannelser, så de unge oplever det socialt muligt at vælge dem.

 

Uddannelse er socialisering i en bestemt kultur

Vi afslutter dagen med et oplæg inden for samme tema, der startede dagen, nemlig overgange. Næste taler er professor Lars Ulriksen fra Københavns Universitet, der har fulgt 22 unge i overgangen fra ungdomsuddannelse til universitet for at finde ud af, hvordan den akademiske verden påvirker de unge, og hvordan de unge håndterer deres oplevelser i mødet.

 

Ved hver overgang i uddannelsessystemet bliver de unge en del af en bestemt kultur, hvor de må udvikle en måde at tænke, se, tale og gøre. I kulturen medbringer de unge forventninger, viden og flere års kompetencer til, hvordan man er som studerende. Derfor oplever de unge udfordringer i mødet med den nye akademiske verden, og det er håndteringen af det møde, der påvirker de unges studieliv.

 

Den implicitte studerende

Der er fire centrale udfordringer for de unge i mødet med universitetet:

  • Indholdet på uddannelsen består i starten af forberedende indhold, som de unge må igennem for at få de fag, de egentlig er interesseret i. Desuden er indholdet svært og anderledes i forhold til det på ungdomsuddannelsen.
  • Måden at studere på foregår i en hastighed, hvor de unge må suge viden til sig uden at have tid til at forstå den viden med det samme. De unge må reflektere og forstå senere.
  • Organiseringen af uddannelsen er udfordrende. Hvor de unge på ungdomsuddannelse får fortalt, hvad de skal gøre, må de unge på universitetet have selvdisciplin, da uddannelsen primært består af selvstudie. Samtidig skal de unge lære at prioritere og forstå, at de ikke altid kan nå alt.
  • Identitetsspørgsmål fylder meget for de unge. Mange unge vælger uddannelse med fokus på, at de har det job resten af livet, og de må derfor forhandle og balancere deres forventninger med deres oplevelser.

Professoren præsenterer begrebet 'den implicitte studerende'. Alle uddannelser indeholder bestemte idéer om, hvem deres studerende er. Den idé er en del af institutionen, uddannelsen og måden at undervise på, og de studerende må relatere sig til denne idé, selvom de (måske) ikke ved, at den findes.

 

Lars Ulriksen_946x400 

Fra integration til navigation

Ud fra de fire udfordringer og mødet med den implicitte studerende udvikler de unge studiestrategier for at håndtere deres oplevelser og balancere forskellige aspekter af deres liv.

 

I stedet for at tale om integration til uddannelsesinstitutioner må man tale om navigation, mener Lars Ulriksen. De studerende må navigere i en kontekst og kultur, der hele tiden udvikler sig. Og her skal studievejlederne på universitetet spille en større rolle.
 

Studievejlederne fortager ofte administrative opgaver, men de skal i stedet tilegne sig en større forståelse af de studerende, så de sammen med underviserne kan hjælpe dem med at navigere i en akademisk verden. Og med de ord rundede professoren af. Fællesnævneren for dagens oplæg synes at være at gøre fællesskabet større og at få udvidet vores horisonter. Efter en inspirerende dag med forskning fra nær og fjern takker Rie Thomsen de mange deltagere og afslutter konferencen med ordene: "See each other in our fields."

 

 

 

 

Vil du vide mere?

 

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Det er torsdag morgen, og professor MSO Rie Thomsen står klar til at byde velkommen til dag to af den internationale konference. Forskere fra forskellige lande er samlet for at give et indblik i deres forskning i tværfaglige og kritiske tilgange til måderne, vi forstår og arbejder med overgange, handlekraft og social retfærdighed i praksis.

 

Første forsker er Helle Rabøl Hansen, ph.d. og medstifter af NO!SE, Network Of Independent Scholars (in) Education. Hun fortæller, at der i forskning, politik og den generelle diskurs er en forståelse af unge som individer på vej til noget – højere uddannelse, arbejdsmarkedet eller voksenlivet. Men den diskurs har konsekvenser for de unge.

 

At være ung er en tilstand i sig selv

Unge bliver ofte mødt med spørgsmålene "hvad vil du være?" og "hvor er du på vej hen?" Spørgsmålene reducerer de unge til individer i overgang og skaber en forståelse af, at de unge er på vej til at blive noget. Men de unge er allerede noget i sig selv, understreger forskeren.

 

Forståelsen af unge på vej til at blive noget er langt fra uskyldig. Det skaber psykiske udfordringer for de unge, og det forhindrer dem i at leve livet og trives i nuet. Helle Rabøl Hansen mener på baggrund af sin forskning, at forståelsen er en af grundene til den stigende mangel på psykisk velvære hos unge i Skandinavien. Forskningen er baseret på undersøgelser af unge i skolen og deres opfattelse af bl.a. ensomhed, mobning, skolepres og skolesystemet.

 

Helle Rabøl Hansen_946x500_1 

Et ekskluderende fællesskab

15 % af danske børn bliver behandlet for psykiske sygdomme, inden de fylder 15 år, og psykiske udfordringer udgør det største sundhedsspørgsmål blandt børn og unge i alderen 1-24 år.

 

Men hvorfor stiger antallet af unge med psykiske problemer? De unge møder ofte en diskurs om, at alt er muligt, så hvis de ikke oplever succes, skyldes det individuelle fejl. Hvor unge tidligere gav samfundet skylden, giver de nu sig selv skylden for deres mangler, og i skolesystemet ser man en ny gruppe med psykiske problemer pga. pres. De unge oplever i højere grad eksistentielle problemer og at blive misforstået som en generation, der kun tænker på sig selv, når de i virkeligheden skriger efter at være en del af et fællesskab.

 

Antallet af ensomme unge stiger, mens antallet af unge, der bliver mobbet, falder. Men er ensomhed ikke også en form for mobning, spørger Helle Rabøl Hansen. Der er en udbredt misforståelse af, at fællesskaber ikke inkluderer mobning, men mobning er en social proces, der lever gennem et ekskluderende fællesskab.

 

Forskeren præsenterer begrebet 'skolesorg', som beskriver de ensomme eller mobbede unges sorg over manglende adgang til fællesskabet i skolen. Det handler om den unges sorg over det forventede skoleliv, som ikke blev til noget.

 

Tilpasning og robusthed som buzzword

Helle Rabøl Hansen afslutter sit oplæg med spørgsmål til næste skridt i forskningen: Må man gentænke fænomenet om overgange? Og hvordan kan vi forstå unge som dialektiske bevægelser mellem overgange og væren?

 

Herefter bydes der op til diskussion, og et væsentligt spørgsmål kommer fra salen: "Hvordan kan vi gribe det an i karrierevejledningen? Mange vejledere promoverer tilpasning og robusthed, men det er en forkert sti at følge."

 

Forskeren er enig. "Tilpasning og robusthed er blevet et buzzword. Det virker uskyldigt, men det giver den enkelte unge ansvaret for situationen."

 

Manglende social retfærdighed

Fra oplæg om overgange til oplæg om forståelsen af social retfærdighed blandt polske karrierevejledere. Er fænomenet social retfærdighed til stede i de daglige aktiviteter blandt polske karrierevejledere?

 

Anna Bilon, ph.d. ved University of Lower Silesia i Polen, fortæller om sin forskning af polske karrierevejlederes udfordringer med social retfærdighed. Der er tre centrale udfordringer:

  • Karrierevejlederne finder det svært at tale om så store udfordringer som social retfærdighed.
  • Forestillingen om, hvad der er social retfærdigt, er inkonsistent blandt karrierevejlederne.
  • Der er modstridende værdier i forhold til, at individet skal have frihed til at tage egne beslutninger, men samtidig skal staten involveres mere.

Kommentarerne fra salen er klare: Der mangler viden om social retfærdighed i forskning, i praksis og politisk. Men social retfærdighed er et stort fænomen, hvordan skal det gribes an? En vejleder i salen spørger: "Kan vi tillade os at have en mening om social retfærdighed? For hvad er social retfærdighed? Vi ved ikke, hvad social retfærdighed er, men vi ved, hvad det ikke er."

 

Ressourcer strukturerer mobilitet

"Geografisk mobilitet - et social retfærdighedsspørgsmål?" kommer det fra næste oplægsholder, lektor Rosie Alexander, der har forsket ved University of Derby og University of the Highlands and Islands. Forskningen er baseret på studerende, der oprindeligt kommer fra øerne Orkney og Shetland, og deres opfattelse af mobilitet under og efter uddannelse.

 

Rosie Alexander_946x400 

Mobilitet opfattes ofte som positivt og nødvendigt for at opnå en masse muligheder, og hvis man vil være succesfuld, må man være mobil. Den forståelse påvirker den sociale og den geografiske mobilitet, og man risikerer, at de unge flytter fra de mindre byer.

 

Men mobilitet afhænger af ressourcer. De mest centrale ressourcer er ens partner, familie og karrieremuligheder. Derudover kan det være økonomi, transport, arbejdserfaring og kendskab. Ressourcerne bestemmer mobiliteten, men alle har forskellige ressourcer til rådighed.

 

De unge har ofte en commonsense forståelse og tænker ikke over social retfærdighed. Men vejledere skal italesætte betydningen af sted og placering i karrierevejledning, så de unge kan reflektere over og tage valg ud fra dette, mener lektoren.

 

Vejledning skal ikke indsnævre horisonten

Næste oplægsholder fortsætter i samme spor om social retfærdighed. Lektor Randi Skovhus fra VIA University College fortæller, at for stort fokus på erhvervsuddannelserne i karrierevejledningen påvirker den sociale mobilitet og skaber social ulighed.

 

Randi Skovhus_946x400 

I Danmark er der stort politisk pres på, at de unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Men det kan være svært for en vejleder at informere om erhvervsuddannelser på en skole, hvor de fleste vælger gymnasiet. Og på en skole, hvor forældrene har ingen eller lidt uddannelse, er der fokus på at fortælle eleverne om erhvervsuddannelser, og at det ikke er mere prestigefyldt at vælge gymnasiet.

 

Karrierevejlederne vejleder baseret på kendskab til eleverne og forældrenes baggrund og med en forestilling om, hvad de unge skal vælge. Social baggrund og sociale forventninger spiller ind i vejledningen, men vejlederne skal vejlede om uddannelser og ikke til nogen bestemt uddannelse, understreger lektoren. Vejlederne skal skabe indsigt i og respekt om alle uddannelser, så de unge oplever det socialt muligt at vælge dem.

 

Uddannelse er socialisering i en bestemt kultur

Vi afslutter dagen med et oplæg inden for samme tema, der startede dagen, nemlig overgange. Næste taler er professor Lars Ulriksen fra Københavns Universitet, der har fulgt 22 unge i overgangen fra ungdomsuddannelse til universitet for at finde ud af, hvordan den akademiske verden påvirker de unge, og hvordan de unge håndterer deres oplevelser i mødet.

 

Ved hver overgang i uddannelsessystemet bliver de unge en del af en bestemt kultur, hvor de må udvikle en måde at tænke, se, tale og gøre. I kulturen medbringer de unge forventninger, viden og flere års kompetencer til, hvordan man er som studerende. Derfor oplever de unge udfordringer i mødet med den nye akademiske verden, og det er håndteringen af det møde, der påvirker de unges studieliv.

 

Den implicitte studerende

Der er fire centrale udfordringer for de unge i mødet med universitetet:

  • Indholdet på uddannelsen består i starten af forberedende indhold, som de unge må igennem for at få de fag, de egentlig er interesseret i. Desuden er indholdet svært og anderledes i forhold til det på ungdomsuddannelsen.
  • Måden at studere på foregår i en hastighed, hvor de unge må suge viden til sig uden at have tid til at forstå den viden med det samme. De unge må reflektere og forstå senere.
  • Organiseringen af uddannelsen er udfordrende. Hvor de unge på ungdomsuddannelse får fortalt, hvad de skal gøre, må de unge på universitetet have selvdisciplin, da uddannelsen primært består af selvstudie. Samtidig skal de unge lære at prioritere og forstå, at de ikke altid kan nå alt.
  • Identitetsspørgsmål fylder meget for de unge. Mange unge vælger uddannelse med fokus på, at de har det job resten af livet, og de må derfor forhandle og balancere deres forventninger med deres oplevelser.

Professoren præsenterer begrebet 'den implicitte studerende'. Alle uddannelser indeholder bestemte idéer om, hvem deres studerende er. Den idé er en del af institutionen, uddannelsen og måden at undervise på, og de studerende må relatere sig til denne idé, selvom de (måske) ikke ved, at den findes.

 

Lars Ulriksen_946x400 

Fra integration til navigation

Ud fra de fire udfordringer og mødet med den implicitte studerende udvikler de unge studiestrategier for at håndtere deres oplevelser og balancere forskellige aspekter af deres liv.

 

I stedet for at tale om integration til uddannelsesinstitutioner må man tale om navigation, mener Lars Ulriksen. De studerende må navigere i en kontekst og kultur, der hele tiden udvikler sig. Og her skal studievejlederne på universitetet spille en større rolle.
 

Studievejlederne fortager ofte administrative opgaver, men de skal i stedet tilegne sig en større forståelse af de studerende, så de sammen med underviserne kan hjælpe dem med at navigere i en akademisk verden. Og med de ord rundede professoren af. Fællesnævneren for dagens oplæg synes at være at gøre fællesskabet større og at få udvidet vores horisonter. Efter en inspirerende dag med forskning fra nær og fjern takker Rie Thomsen de mange deltagere og afslutter konferencen med ordene: "See each other in our fields."

 

 

 

 

Vil du vide mere?

 

Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
04-11-2019
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.