Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
Dominerende diskurser skaber skel
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Erhvervsuddannelser bliver omtalt som uddannelser, hvor man bruger hænderne, og gymnasier som uddannelser hvor man bruger hovedet. Men der er brug for en langt mere nuanceret formidling af, hvad ungdomsuddannelserne indeholder, mener ph.d.-studerende Tilde Mette Juul, der står bag en ny afhandling, om hvordan og hvorfor de unge vælger, som de gør. 
Person:
Billede:
Tilde Mette Juul
Navn:
Tilde Mette Juul
Titel:
Ph.d.-studerende
Arbejdssted:
Center for Ungdomsforskning
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad har du undersøgt?
Jeg har undersøgt, hvad der ligger til grund for unges valg af ungdomsuddannelse, og hvordan unges valgprocesser foregår i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
 

Mit ønske har været at udfordre de dominerende forståelser af unges uddannelsesvalg, som kommer til udtryk gennem politiske aktører. Uddannelsesvalget bliver ofte set i et ensidigt samfundsøkonomisk perspektiv, hvor man går ud fra, at den hurtigste uddannelsesvej giver det størst mulige afkast, og at uddannelse, som ikke anvendes direkte på arbejdsmarkedet, er spild af tid og penge.

Der er en opfattelse af, at der findes et rigtigt og logisk valg for den enkelte unge, og hvis valget bare afklares i tide, kan man undgå omvalg, fravalg og dobbelte uddannelser. Samtidig er der en myte om, at mange unge træffer ureflekterede automatvalg, og at deres valg af uddannelse ikke altid er rationelle.
 

Jeg har undersøgt, hvordan strukturer og diskurser har betydning for unges søgemønstre og orienteringer, og hvordan de legitimerer deres valg. Hvordan kommer de dominerende diskurser pædagogisk til udtryk gennem politikere, vejledere, lærere og forældre? Hvordan får de betydning for de unges valgproces og deres motiver for valg af uddannelse?
 

Hvorfor er din forskning vigtig?
Min forskning kan bidrage til at forstå de muligheder og betingelser, som unge har for at træffe valg af ungdomsuddannelse, og hvorfor de orienterer sig, som de gør. Det kan åbne for diskussioner af:

  • Strukturelle forhold i vores uddannelsessystem, som kan skabe barrierer både for de unge, men også for de ønsker, man uddannelsespolitisk kan have.
  • Hvordan vi uddannelsespolitisk bør opfatte og vægte forskellige vidensformer i skolen.
  • Hvordan forældre bør vejlede deres børn, og hvordan vejledningssystemet kan hjælpe familier, som ikke har den nødvendige viden om uddannelse og arbejdsmarkedet.
  • Hvordan UU-vejledningen bør tale om uddannelserne, håndtere uddannelsesparathedsvurdering (UPV) og arbejde med at kvalificere de unges viden om uddannelse.
     

Hvad er forskningens vigtigste budskaber?
Min afhandling viser, at unges motiver og valgprocesser er særligt påvirket af en uddannelsespolitisk rationalitetsforståelse og strukturelt betingede muligheder i uddannelsessystemet. Men der er også spor af, at de unge tænker ud fra motiver, som overskrider de dominerende forståelser af det rationelle valg. Motiverne kan både være baseret på værdier, der ikke levnes plads til i den politiske forståelse, eller det kan være følelsesmæssige motiver, der er mindre legitime, og som kan være baserede på fornemmelser for, hvad der vil være det ønskelige valg i en uvis fremtid. Når forståelsen af unges motiver bliver begrænset til rationalitetsdiskurser, gør man valgprocesserne vanskelige for de unge.

Et vigtigt budskab er, at den dominerende diskurs, ’succesdiskursen’, har været med til at hierarkisere ungdomsuddannelserne, hvor boglig viden opfattes som mere værd end praktisk kunnen. Samtidig er der skabt en snæver opfattelse af, hvad viden er. Forståelsen er med til at skabe skel mellem eud og gymnasiet.
 

Den pædagogiske formidling til de unge har skabt en opfattelse af, at erhvervsuddannelser er praktiske, og gymnasier er boglige/teoretiske. Dikotomien mellem det teoretiske og det praktiske bliver talt frem som det, der karakteriserer forskellen mellem gymnasier og erhvervsuddannelser. På erhvervsuddannelser bruger man hænderne, og på gymnasierne bruger man hovedet. Det er i sig selv en stereotyp måde at karakterisere de to uddannelsesretninger, da ingen uddannelser enten er praktiske eller teoretiske. Mange erhvervsuddannelser er ej heller praktiske i den forstand, at man overvejende bruger hænderne, det gælder fx hele det merkantile område, it-uddannelser og uddannelser inden for industrien, som i høj grad er blevet digitaliseret.
 

Dikotomien kommer til udtryk, når de unge skal legitimere deres uddannelsesvalg. De fortæller, at de ikke er gode med hænderne, og derfor ikke vil vælge en erhvervsuddannelse, eller at de vælger gymnasiet, fordi de bedst kan lide at sidde ned. De betragter begrundelserne som legitime, fordi forskellene sprogligt bliver medieret gennem UU-vejledningen, ungdomsuddannelsesinstitutionerne og i politiske sammenhænge.

Ordene ’praktisk/teoretisk, hænderne/hovedet, bruge kroppen/sidde stille’ bruges konkret i formidlingen til de unge. Et eksempel er, at der nu tales om at indføre en ’praktisk’ uddannelsesparathedsvurdering med henblik på at fremhæve, at erhvervsuddannelser også kræver særlige kompetencer.

I de senere år har man både politisk og i pædagogiske sammenhænge forsøgt at ændre på hierarkiet mellem eud og gymnasiet ved at tale om de kloge hænder, ligesom man har talt om gymnasiet som mindre brugbart, fordi det ikke er kompetencegivende. Mine analyser peger på, at risikoen er, at det blot er med til at reproducere forskellene.  
 

Hvad kan praktikere lære af din forskning?

Jeg håber, at den kan åbne for en bredere diskussion hos lærere og vejledere. En diskussion af, hvad viden er, og hvordan den formidles til de unge, herunder en nuanceret formidling af, hvad ungdomsuddannelserne indeholder.

Samtidig er der behov for en diskussion af, hvilke vidensformer som skal prioriteres i Folkeskolen. Fordi prioriteringen er med til at bestemme, hvilke vidensformer eleverne skal udvikle, og hvilke diskurser som bliver dominerende. 
 

Jeg håber, at praktikerne kan bruge min forskning som bidrag til viden om, hvordan man kan forstå de unges forskellige valgprocesser. Den viden kan åbne for en diskussion af, hvilke typer unge som har brug for hvilken type vejledning. Herunder hvordan man kan kvalificere forskellige former for viden gennem emnet ’Uddannelse og job’ og kollektive erfaringsbaserede vejledningsformer. Endelig giver den anledning til en diskussion af, hvordan arbejdet med uddannelsesplaner og UPV skal håndteres.


 

 

Om undersøgelsen

Afhandlingen bygger på et empirisk datasæt, som er indsamlet i forbindelse med forskningsprojektet ’Fremtidens valg og vejledning’ (Center for Ungdomsforskning) i perioden 2014-2017. Empirien er indsamlet på ni forskellige skoler i Region Hovedstaden.

Empirien består af et spørgeskema udfyldt af 1367 elever i 8. og 9. klasse, fokusgruppeinterviews med i alt 102 elever i 8. klasse, interviews med 16 forældre, interviews med 21 lærere og vejledere, 153 essays skrevet af elever i 8. klasse om deres forestillede fremtid samt et longituditionelt studie, hvor 15 unge er blevet interviewet individuelt 3-4 gange gennem tre år.

Læs afhandlingen Det "sikre" valg i en uvis fremtid.


 

 
Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
17-04-2018

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.