Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
Birgitte Wärn: Den motiverende samtale – uden pisk eller gulerod
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
 Gå-hjem møde, Schultz, Valby, 3. juni 2015
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Fagligheden i højsædet og masser af praktisk inspiration. Det var guleroden, der kunne få sagsbehandlere, vejledere og rådgivere fra nær og fjern til gå hjem-møde hos Schultz i Valby. Helt fra Haderslev og Hjørring er de kommet for at høre Birgitte Wärn fortælle om den motiverende samtale.
 

For hvordan arbejder man med borgere, der bare ikke rykker sig, svingdørsborgerne, eller dem der bare flytter ind i ens sagsstamme og bliver der år efter år? Hvordan motiverer man en gruppe akademikere på et jobsøgningskursus, der har forskanset sig bag korslagte parader og bare ikke vil forstå, at det er til deres eget bedste at høre på konsulentens veldokumenterede guldkorn om arbejdsmarkedet?


Kan I genkende det?

Kan I genkende det? spurgte Birgitte Wärn. Man skal trække læsset, prøver pisk og gulerod, men der kommer ikke noget ud af det. De rykker sig ikke. Man bliver desperat.
 

Og hvorfor ikke? Fordi det er vores projekt, ikke deres. Det er den indre motivation, vi skal have fat i, sagde Birgitte Wärn. Ellers er der ingen, der vil flytte sig.
 

Birgitte Wärn ved, hvad hun taler om. For hun har prøvet det selv. Hun er cand. mag. i dansk og psykologi, indehaver af Wärn Kompetenceudvikling og forfatter til flere fagbøger. Hun har ti års erfaring som rådgiver inden for beskæftigelsesindsatsen, og i dag superviserer hun og underviser rådgivere og ledere i samtaleteknik.

 


I klemme

Sagsbehandlere og rådgivere kommer ofte i klemme mellem rollerne myndighed og hjælper, og det er den udfordring, der interesserer Birgitte Wärn. Hvilke værktøjer kan hjælpe? Hvordan får man borgerens indre motivation frem? Og hvordan kan man brænde for at hjælpe – uden selv at brænde ud?
 

Birgitte Wärn fortalte om Lill, som hun havde været sagsbehandler for gennem flere år. Lill var en velklædt og velformuleret kvinde, der havde arbejdet som leder i en del år. Hun osede af ressourcer. – Det bliver en let sag, tænkte Birgitte, der som en selvfølge gik ud fra, at Lill var motiveret og parat til job. Men efter 1½ år med aktivering og alle gode intentioner var der intet sket. Hvorfor gjorde Lill intet – trods alle sine åbenlyse styrker?


Ambivalens

Grundlæggende handler det om ambivalens. Man vil ændre noget, accepterer, at det er en god idé, men man får det aldrig gjort. Hvor mange herinde kender til det? spurgte Birgitte Wärn forsamlingen – og fik en skov af hænder som svar.
 

Hun gav deltagerne fem minutter til parvis at fortælle hinanden om noget, de gerne ville ændre: kost, motion, job – hvad som helst. Samtalepartneren skulle så spørge hvorfor, men ikke acceptere ’har ikke tid’ som et svar. I skal tage et spadestik dybere, sagde Birgitte Wärn, og spørge: Hvad prioriterer du højere? 
 

I næste omgang skulle den ene af deltagerne forsøge at overtale den anden. Giv den fuld skrue med at overtale, husk alle gode argumenter, eksempler fra dig selv, alt! instruerede Birgitte Wärn.

 

 

 

Og fulgte op: Hvordan føltes det? Ingen blev tilsyneladende mere motiveret af dén metode, nogle prellede det af på, andre hørte ikke efter. ’Vi ved det jo godt’ var svaret fra deltagerne.
 

Den motiverende samtale

Værktøjet til at komme videre er den motiverende samtale.

 

”Den motiverende samtale er en rådgivningsteknik hvor den grundlæggende tanke er at fremkalde borgerens egen indre motivation for ændring”.
 

”Ambivalens afholder mange mennesker fra at foretage ønskede ændringer i deres liv. Den motiverende samtales formål er at overvinde ambivalens.”
 

fra ”Motivationssamtalen” af Miller og Rollnick 

 


To eksperter

Sagsbehandleren er ekspert i systemet, men det enkelte menneske er ekspert, når det gælder sig selv. Mennesket rummer nemlig selv løsningsmulighederne. Og alle mennesker handler i overensstemmelse med deres overbevisning. For den enkelte giver handlingen mening, sagde Birgitte Wärn og fortsatte: Det gælder endda selvdestruktive handlinger, hvor uforståelige de end kan synes. Der sker ingen ændringer i et menneskes adfærd, før en personlig vurdering af situationen før og efter ændrer vedkommendes overbevisning.

 


 

Og det fører ikke til noget at overtage borgerens ansvar for sig selv, formanede Birgitte Wärn. Aben med ansvaret skal ikke sidde på rådgiverens skuldre – den skal kravle tilbage på borgeren. Vi skal styrke borgerens ressourcer til at tage ansvar og anspore til at finde egne løsninger – det er det, der kaldes empowering.
 

Forudsætninger for motivation

Ambivalens handler om dobbeltrettede følelser og intentioner, jeg vil og jeg vil ikke. Og hvis en anden tager ja-hatten på på mine vegne, nå ja, så må jeg tage nej-hatten på for at genoprette balancen.

 

Når et menneske bliver motiveret til at gå vejen fra at overveje en ændring til rent faktisk at gøre noget, sker det på basis af nogle fundamentale overbevisninger:

  • Ændringen skal være prisen værd
  • Ændringen skal nytte – den skal føre en det sted hen
  • Og man skal være overbevist om, at man kan gøre det.


 

Motivationshjulet viser processen og illustrerer, hvordan rådgiveren kan vælge værktøj ud fra det stadium, borgeren befinder sig på.

  • Overvejelsesstadiet: Måske ser jeg nogle fordele, men jeg er ikke overbevist.
  • Forberedelse: Jeg vil gerne, men udsætter.
  • Handlingsstadiet: Jeg gør det
  • Men der er risiko for tilbagefald.

Hvor er I selv henne i motivationshjulet? spurgte Birgitte Wärn os. Er der nogen der har prøvet tilbagefaldsstadiet? Igen var svaret en meget menneskelig skov af hænder. – Men når man har været i handlingsstadiet før, kan man komme der igen, beroligede Birgitte Wärn.


Tillid

Men hvad kan vi gøre, så borgen får tillid til os, så vi kan arbejde med borgerens motivation? Hvordan kan vi arbejde med ambivalens? Birgitte Wärn pegede først og fremmest på fire kendte lytteteknikker – de virker! De er med til at skabe tillid mellem rådgiver og borger.

  • Spejling, dvs. en gentagelse af borgerens udsagn er særlig god til at skabe samhørighed og få borgeren til at føle sig hørt. Borgeren kan mange gange slet ikke komme videre, før han eller hun føler sig hørt, og man kan være ude for mennesker der gentager sig i det uendelige, fordi de er usikre på, om rådgiveren virkelig forstår, hvad de siger. Spejl dem! Så er de sikre på, at man har hørt, hvad de siger.
  • Resumé er kortfattet og loyalt, og kan bruges til opsamling af længere snak. I et resumé bruger man stadig borgerens ord i sammenfatningen.
  • Anerkendelse viser, at man forstår, hvad borgeren siger. Her kan man godt omformulere og bruge sine egne ord. Anerkendelse viser, at man har sat sig i borgerens sted og anerkender hvad borgeren kan her og nu ud fra sit perspektiv.
  • Indlevelse sætter ord på borgerens følelse og viser, at man forstår. Eller: tror, at man forstår. For det er jo stadig en hypotese: Jeg kan godt forstå, HVIS du føler at du er frustreret over at være i aktivering for 7. gang.

Nu må deltagerne igen i gang med at prøve værktøjerne på egen krop. Birgitte Wärn beder dem om denne gang at give hinanden et resumé af deres ambivalens: det de gerne vil, men ikke gør. Hvordan føltes det, når en anden sammenfatter, hvad vi har sagt?

 


 

Det føltes rigtig godt, mente deltagerne, der sagtens kunne mærke en forskel. De blev glade for, at den anden havde hørt efter, de følte sig forstået og hørt. Når man får spejlet sin historie, giver det anledning til refleksion. Og når man føler sig hørt, fremhævede Birgitte Wärn, er man klar til at træffe en beslutning.

 

Pro et contra

Et andet værktøj er balanceskemaet, som Birgitte Wärn illustrerede med endnu en selvoplevet historie:


Duke var en ung fyr, der fem år efter folkeskolen endnu ikke var kommet videre med noget som helst. Sagsbehandleren var efterhånden ret desperat og tænkte, at han måske havde en depression. Hun bad Birgitte Wärn tage et par samtaler med ham.
 

Birgitte Wärn gestaltede Duke, så vi kunne se ham for os: En spinket dreng, med stramme lavtsiddende bukser, kæmpestore Addidas sko, dynejakke og omvendt kasket. Efter lidt snak om den seneste, kedelige aktivering, brød Birgitte Wärn ind til Duke med spørgsmålet: Ved du hvor du gerne vil være om 5 år. - Ja, lød svaret, jeg vil gerne være gift. Birgitte Wärn spurgte videre:  Sådan som du lever nu, peger det i retning af det? Duke: Naarj. OK, så den måde peger ikke i den retning – ikke når du siger det på den måde.
 

Ved næste samtale forsøger Birgitte Wärn at se Dukes liv fra hans synspunkt. Og finder ud af, at Dukes motivationen er … piger. Han chatter med dem hele dagen på nettet, dater dem i Føtex cafeteria og kører dem rundt i mors bil. Når han taler om piger, retter han sig op fra tilbagelænet vandret og får farve i kinderne. Birgitte Wärn fortsætter med at bruge balanceskemaet, for at hjælpe Duke til at få perspektiv på, om hans nuværende liv vil føre ham derhen, hvor han gerne vil være. Og pludselig falder tiøren: der er jo piger på ungdomsuddannelserne! Med en uddannelse får man råd til en bil – og måske til at invitere ud på et mere spændende sted end Føtex. Og man kan endda ende med at blive gift med en af dem …
 

Hemmeligheden var at vinde Dukes tillid og gå til ham på en ikke-dømmende måde.
 

 

Fordelen ved balanceskemaet er, at det er visuelt. Det kan have en enorm effekt – også på psykisk sårbare, som ofte har nedsatte kognitive evner. Skemaet bliver et fælles tredje, der hjælper med at få struktur på kaos.


Giv borgeren valget tilbage

Men hvad hvis borgeren viser modstand? spurgte en deltager. Få vedkommende til at føle sig hørt, svarede Birgitte Wärn. Hjælp med at stille muligheder op, hjælp borgeren med at se konsekvenserne. Man lad endelig være med at tage det på jer – det er borgerens ansvar at vælge og at handle.
 

’Systemet’ er et grundvilkår for både rådgiver og borger. Tænk ikke, at I står mellem borger og system – så kommer I i klemme. Men hjælp borgeren med at finde den løsning, der er bedst mulig for ham eller hende.  Anerkend modstand, men formidl systemets regler. Og giv så borgeren valget tilbage, sluttede Birgitte Wärn.

 


 
 

Se præsentation med litteraturliste

Se Birgitte Wärns hjemmeside

 

Tekst: Birgit Heie, chefkonsulent, Schultz Job og Uddannelse

Fotos: Ida Andrén Hagmayer, redaktionsassistent, Schultz Job og Uddannelse

 

 
Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
09-06-2015

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.