Titel:
Tosproget i Odense - portræt af Mostafa Lotfy
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Rolf Plant
 
Jeg kan godt lide, at de valg, som jeg har været medvirkende til, viser sig at være rigtige. Hvis jeg hører, at en elev, som jeg har været med til at vejlede, fx pjækker eller laver ballade på sit uddannelsessted, tænker jeg: ”Hvad har jeg overset? Kunne jeg have vejledt eleven anderledes? Var det et forkert valg?"

Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Manglende kulturforståelse kan være medvirkende til forkert vejledning. Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere tosprogede vejledere, fortæller Mostafa Lotfy fra sit kontor på Humlehaveskolen i Vollsmose.
 
Portræt Mostafa Lotfy bill 5 

For nogle år siden gik han fra at være lærer på fuld tid til at dele sin tid mellem undervisning og vejledning. Men han er stadig den eneste tosprogede vejleder i et område, hvor langt over halvdelen af eleverne er tosprogede. På Humlehaveskolen er det tæt på 100%.

1. Hvad var din vej ind i vejledning?
For nogle år siden var der nogle problemer med vejledning for de tosprogede her i kommunen. Der blev arrangeret et kursus, der hed ”modersmålbaseret vejledning”, som jeg meldte mig til. Efter kun en uge på kurset blev jeg meget fascineret af vejledningsområdet: Jeg kunne se, at her kunne jeg virkelig gøre en forskel - at der er brug for kvalificerede tosprogede, der har indblik i de tosprogedes tradition og kultur. Af min inspektør fik jeg så bevilget, at jeg kunne tage uddannelsen som skolevejleder på CVU her i Odense.

2. Hvad brænder du for, når det gælder vejledning?
Forældrevejledning. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at når man skal vejlede et ungt menneske, så er det meget vigtigt, at man inddrager forældrene. Det hjælper ikke, at man bliver enige med en elev om en masse ting, som vedkommende så ikke får opbakning til hjemmefra. Så er det bedre at have forældrene til stede til vejledningssamtalen og så blive enige dér. Og det viser sig også ofte, at forældrene er meget videnssøgende, når de kommer til mig. Ofte kender forældrene ikke til systemet, så når de opdager hvor mange muligheder, der findes, bliver de rigtig glade.

Også i situationer, hvor det drejer sig om, at der er problemer med den unge – hvis vedkommende er ved at rode sig ud i noget kriminalitet eller bare ikke møder op til undervisningen – så er det også en kæmpe fordel, at forældrene er med. Når de er det, forstår den unge, at det er alvor – at han eller hun ikke skal prøve at løbe om hjørner med vejlederen.

3. Fortæl om din seneste vejledningssamtale
Den sidste samtale jeg har haft, var med en tosproget dreng fra 8. klasse. Han skulle have lavet en uddannelsesplan, men var meget lidt afklaret om, hvad han ville efter folkeskolen. For de tosprogede er der efter min mening to spørgsmål, der er meget vigtige at få afklaret: "Hvad kunne du tænke dig at blive", og "Hvor meget opbakning har du fra dine forældre?" For ofte er det sådan, at de unge tosprogede, som jeg har med at gøre, ikke ved, hvad de vil.
 
Portræt Mostafa Lotfy (4)
 
Og det hænger tit sammen med det andet spørgsmål. Det viser sig nemlig ofte, at forældreopbakningen er meget lille, når det gælder uddannelsesvalg. Hvis man spørger dem, om de overhovedet diskuterer, hvilke muligheder der er efter folkeskolen, er svaret ofte nej. Så det kræver en stor indsats at få forældre og børn til at sætte sig ind i, hvilke muligheder den unge har.

Drengen fra 8. klasse fik så en adgangskode til programmet "Spor", og så har vi aftalt, at han til den næste samtale - om et halvt år - skal have afklaret, hvad han vil.

4. Hvem har brug for vejledning i dag?
Alle har brug for vejledning, for ingen har mulighed for at følge med i alle de nye muligheder, der hele tiden kommer. Mange "selvkørende" elever tror, at de ved, hvad de vil, men efter en kort snak viser det sig ofte, at de faktisk er usikre eller bare ikke ved, hvilke andre muligheder der er. Men det er hovedsageligt de unge, hvis forældre ikke selv har nogen uddannelse, der har brug for vejledning. Der er mange af de tosprogede forældre, der ikke har nogen uddannelse, så derfor er der også mange af de tosprogede unge, der har særlig brug for vejledning. 
 
Nogle gange føler man som vejleder, at man nærmest medvirker til at tage en beslutning. De tosprogedes forældre har ikke altid viden nok til at kunne gå ind og hjælpe deres børn på uddannelsesområdet. 
 
Portræt Mostafa Lotfy (3)
 
5. Hvorfor er vejledning vigtig?
Vejledning er vigtig, fordi man er med til at danne en fremtidsvej for de unge. En forkert vejledning kan være med til at forsinke den unges fremtid eller måske sætte ham helt af sporet. Og når man snakker om tosprogede, er vejledning vigtig, fordi forældrene ikke altid er så gode til at se, hvad deres børn egentlig er egnede til. De synes, at når man nu har al den her gratis uddannelse i Danmark, skal børnene selvfølgelig være læger eller advokater.
 
Forældrene er måske ikke så gode til at foretage en reel bedømmelse af deres børns kvalifikationer og deres faglige niveau, og så presser forældrene deres børn til akademiske uddannelser, selv om børnene ikke føler sig rustet til det. Barnets behov, ønsker og niveau svarer altså ikke altid til forældrenes forestillinger om, hvad barnet skal uddanne sig til.
 
Man skal passe på, at det ikke - i forældrenes ører – lyder som om, at deres barn er dumt. Man skal forklare dem, at der er nogle ting, der har været svært for deres barn, og at barnet måske ikke er klar til en gymnasial uddannelse. Eller at det ikke er alle, der kan klare at gå på gymnasiet, og at det er lige så godt at vælge teknisk skole som at vælge gymnasiet – at det vigtigste er, at man vælger noget, man synes er spændende. Og at hvis man vælger noget, man er god til, bliver man mere tilfreds med sig selv, end hvis man bliver presset til at vælge gymnasiet.
 
Portræt Mostafa Lotfy bill 6 

Mange af forældrene til de tosprogede kender ikke ret meget til det danske system – de kender kun gymnasiet og det at gå i lære. Så når en vejleder fortæller om en tredje mulighed, som fx teknisk skole, har forældrene svært ved at acceptere det som en mulighed. Ofte synes de, at det ikke er godt nok for deres børn. Så må jeg fortælle dem, at i det land, de kommer fra, er der måske kun to veje – den akademiske og den håndværksmæssige. Men her i Danmark er der mange forskellige veje, og de veje kan være lige så gode som fx gymnasiet.

6. Hvordan er vilkårene for at udfylde rollen som vejleder?
Efter reformen er det blevet meget bedre. Med centraliseringen af vejledning er alting blevet mere effektivt: Alle vejledere får alle informationer samtidig. Det netværk, som UU udgør, er guld værd. Vi har alle sammen mobiltelefoner, vi ved, hvem der er specialister i bestemte områder, og vi er løbende i kontakt med hinanden på kryds og tværs i kommunen. Mange er i dag vejledere på fuld tid på flere skoler og kan derfor have en større viden på området. Fordelen ved kun at være på sin egen skole og kun være vejleder på halv tid er, at man bevarer den daglige kontakt med eleverne og deres forældre.

7. Hvilke muligheder og trusler står vejledningen overfor?
Vi har fået øjnene op for, at vejledning er en vare, som vi skal sælge. Og at det kræver et stykke arbejde at få solgt varen til flest mulige mennesker. Her i området tager vi tit ud i centre og andre steder og gør opmærksomme på vores eksistens: Vi stiller en bod, nogle stole og noget kaffe frem - og laver opsøgende vejledning. Vi gør opmærksomme på, at vi er til, og at vi har nogle ting, som vi kan tilbyde alle unge i området.

Den største trussel for vejledningen er tidsfaktoren: At vi aldrig har tid nok til at tage os af alle. I dag er det sådan, at langt størstedelen af vejledernes tid går med at servicere dem med de særlige behov – så nogle gange er jeg bange for, at vi ikke får hjulpet dem, der bare er lidt i tvivl, i tilstrækkelig grad.

8. Hvordan ser du vejledningen inden for dit felt i dag?
Det går den rigtige vej mht. vejledning af tosprogede. Men der skal uddannes mange flere vejledere, som selv er opvokset i en tosproget kultur. For det kræver indsigt at vejlede folk fra en anden kultur, og hvis man ikke har den indsigt, kan man komme til at overse nogle signaler fra de tosprogede forældre.
 
Portræt Mostafa Lotfy bill 1
 
Hvis dem, man vejleder, fx er fanatiske muslimer, ved jeg godt, at man ikke kan henvise dem til kokkeuddannelsen, for der kommer man i berøring med svinekød. Og Sosu-uddannelsen vil de heller ikke være interesseret i, for der skal man røre ved nøgne mennesker af det andet køn, hvilket der også er forbud mod i Koranen.

9. Hvilke ønsker har du for vejledning i fremtiden?
Jeg ønsker, at man anerkender, at folk fra en anden kultur har brug for en anden form for vejledning, en utraditionel vejledning. Det er vigtigt, at man bibeholder den personlige vejledning, så man ikke ender med blot at vejlede folk elektronisk eller telefonisk.
 
Desuden håber jeg ikke, man vil forsøge at spare på den modermålsbaserede vejledning eller på vejledningen generelt. Er der for lidt vejledning, kan det nemt ende med at blive meget dyrere.
 
10. Hvad ligger dig mest på sinde lige nu omkring vejledning – småt og stort?
Jeg har meget, jeg skal nå. Og det siger jeg med et smil på læben, men det er ikke altid sjovt for en vejleder, når opgaverne tårner sig op. Nogle dage vælter det ind med sms’er, telefonsamtaler og personlige henvendelser fra unge, der har brug for hjælp.


Udover det har jeg alle de andre opgaver, jeg skal nå. Så jeg synes, det er vigtigt, at man som vejleder gør sig klart, at man altid har rigtig mange opgaver, man kunne løse, men at man ikke altid kan nå at løse dem alle sammen med det samme. Så man skal sige til sig selv, at man nok skal nå det hele, for hvis man ikke gør det, bliver man stresset.Portræt Mostafa Lotfy bill 7 



 

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Manglende kulturforståelse kan være medvirkende til forkert vejledning. Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere tosprogede vejledere, fortæller Mostafa Lotfy fra sit kontor på Humlehaveskolen i Vollsmose.
 
Portræt Mostafa Lotfy bill 5 

For nogle år siden gik han fra at være lærer på fuld tid til at dele sin tid mellem undervisning og vejledning. Men han er stadig den eneste tosprogede vejleder i et område, hvor langt over halvdelen af eleverne er tosprogede. På Humlehaveskolen er det tæt på 100%.

1. Hvad var din vej ind i vejledning?
For nogle år siden var der nogle problemer med vejledning for de tosprogede her i kommunen. Der blev arrangeret et kursus, der hed ”modersmålbaseret vejledning”, som jeg meldte mig til. Efter kun en uge på kurset blev jeg meget fascineret af vejledningsområdet: Jeg kunne se, at her kunne jeg virkelig gøre en forskel - at der er brug for kvalificerede tosprogede, der har indblik i de tosprogedes tradition og kultur. Af min inspektør fik jeg så bevilget, at jeg kunne tage uddannelsen som skolevejleder på CVU her i Odense.

2. Hvad brænder du for, når det gælder vejledning?
Forældrevejledning. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at når man skal vejlede et ungt menneske, så er det meget vigtigt, at man inddrager forældrene. Det hjælper ikke, at man bliver enige med en elev om en masse ting, som vedkommende så ikke får opbakning til hjemmefra. Så er det bedre at have forældrene til stede til vejledningssamtalen og så blive enige dér. Og det viser sig også ofte, at forældrene er meget videnssøgende, når de kommer til mig. Ofte kender forældrene ikke til systemet, så når de opdager hvor mange muligheder, der findes, bliver de rigtig glade.

Også i situationer, hvor det drejer sig om, at der er problemer med den unge – hvis vedkommende er ved at rode sig ud i noget kriminalitet eller bare ikke møder op til undervisningen – så er det også en kæmpe fordel, at forældrene er med. Når de er det, forstår den unge, at det er alvor – at han eller hun ikke skal prøve at løbe om hjørner med vejlederen.

3. Fortæl om din seneste vejledningssamtale
Den sidste samtale jeg har haft, var med en tosproget dreng fra 8. klasse. Han skulle have lavet en uddannelsesplan, men var meget lidt afklaret om, hvad han ville efter folkeskolen. For de tosprogede er der efter min mening to spørgsmål, der er meget vigtige at få afklaret: "Hvad kunne du tænke dig at blive", og "Hvor meget opbakning har du fra dine forældre?" For ofte er det sådan, at de unge tosprogede, som jeg har med at gøre, ikke ved, hvad de vil.
 
Portræt Mostafa Lotfy (4)
 
Og det hænger tit sammen med det andet spørgsmål. Det viser sig nemlig ofte, at forældreopbakningen er meget lille, når det gælder uddannelsesvalg. Hvis man spørger dem, om de overhovedet diskuterer, hvilke muligheder der er efter folkeskolen, er svaret ofte nej. Så det kræver en stor indsats at få forældre og børn til at sætte sig ind i, hvilke muligheder den unge har.

Drengen fra 8. klasse fik så en adgangskode til programmet "Spor", og så har vi aftalt, at han til den næste samtale - om et halvt år - skal have afklaret, hvad han vil.

4. Hvem har brug for vejledning i dag?
Alle har brug for vejledning, for ingen har mulighed for at følge med i alle de nye muligheder, der hele tiden kommer. Mange "selvkørende" elever tror, at de ved, hvad de vil, men efter en kort snak viser det sig ofte, at de faktisk er usikre eller bare ikke ved, hvilke andre muligheder der er. Men det er hovedsageligt de unge, hvis forældre ikke selv har nogen uddannelse, der har brug for vejledning. Der er mange af de tosprogede forældre, der ikke har nogen uddannelse, så derfor er der også mange af de tosprogede unge, der har særlig brug for vejledning. 
 
Nogle gange føler man som vejleder, at man nærmest medvirker til at tage en beslutning. De tosprogedes forældre har ikke altid viden nok til at kunne gå ind og hjælpe deres børn på uddannelsesområdet. 
 
Portræt Mostafa Lotfy (3)
 
5. Hvorfor er vejledning vigtig?
Vejledning er vigtig, fordi man er med til at danne en fremtidsvej for de unge. En forkert vejledning kan være med til at forsinke den unges fremtid eller måske sætte ham helt af sporet. Og når man snakker om tosprogede, er vejledning vigtig, fordi forældrene ikke altid er så gode til at se, hvad deres børn egentlig er egnede til. De synes, at når man nu har al den her gratis uddannelse i Danmark, skal børnene selvfølgelig være læger eller advokater.
 
Forældrene er måske ikke så gode til at foretage en reel bedømmelse af deres børns kvalifikationer og deres faglige niveau, og så presser forældrene deres børn til akademiske uddannelser, selv om børnene ikke føler sig rustet til det. Barnets behov, ønsker og niveau svarer altså ikke altid til forældrenes forestillinger om, hvad barnet skal uddanne sig til.
 
Man skal passe på, at det ikke - i forældrenes ører – lyder som om, at deres barn er dumt. Man skal forklare dem, at der er nogle ting, der har været svært for deres barn, og at barnet måske ikke er klar til en gymnasial uddannelse. Eller at det ikke er alle, der kan klare at gå på gymnasiet, og at det er lige så godt at vælge teknisk skole som at vælge gymnasiet – at det vigtigste er, at man vælger noget, man synes er spændende. Og at hvis man vælger noget, man er god til, bliver man mere tilfreds med sig selv, end hvis man bliver presset til at vælge gymnasiet.
 
Portræt Mostafa Lotfy bill 6 

Mange af forældrene til de tosprogede kender ikke ret meget til det danske system – de kender kun gymnasiet og det at gå i lære. Så når en vejleder fortæller om en tredje mulighed, som fx teknisk skole, har forældrene svært ved at acceptere det som en mulighed. Ofte synes de, at det ikke er godt nok for deres børn. Så må jeg fortælle dem, at i det land, de kommer fra, er der måske kun to veje – den akademiske og den håndværksmæssige. Men her i Danmark er der mange forskellige veje, og de veje kan være lige så gode som fx gymnasiet.

6. Hvordan er vilkårene for at udfylde rollen som vejleder?
Efter reformen er det blevet meget bedre. Med centraliseringen af vejledning er alting blevet mere effektivt: Alle vejledere får alle informationer samtidig. Det netværk, som UU udgør, er guld værd. Vi har alle sammen mobiltelefoner, vi ved, hvem der er specialister i bestemte områder, og vi er løbende i kontakt med hinanden på kryds og tværs i kommunen. Mange er i dag vejledere på fuld tid på flere skoler og kan derfor have en større viden på området. Fordelen ved kun at være på sin egen skole og kun være vejleder på halv tid er, at man bevarer den daglige kontakt med eleverne og deres forældre.

7. Hvilke muligheder og trusler står vejledningen overfor?
Vi har fået øjnene op for, at vejledning er en vare, som vi skal sælge. Og at det kræver et stykke arbejde at få solgt varen til flest mulige mennesker. Her i området tager vi tit ud i centre og andre steder og gør opmærksomme på vores eksistens: Vi stiller en bod, nogle stole og noget kaffe frem - og laver opsøgende vejledning. Vi gør opmærksomme på, at vi er til, og at vi har nogle ting, som vi kan tilbyde alle unge i området.

Den største trussel for vejledningen er tidsfaktoren: At vi aldrig har tid nok til at tage os af alle. I dag er det sådan, at langt størstedelen af vejledernes tid går med at servicere dem med de særlige behov – så nogle gange er jeg bange for, at vi ikke får hjulpet dem, der bare er lidt i tvivl, i tilstrækkelig grad.

8. Hvordan ser du vejledningen inden for dit felt i dag?
Det går den rigtige vej mht. vejledning af tosprogede. Men der skal uddannes mange flere vejledere, som selv er opvokset i en tosproget kultur. For det kræver indsigt at vejlede folk fra en anden kultur, og hvis man ikke har den indsigt, kan man komme til at overse nogle signaler fra de tosprogede forældre.
 
Portræt Mostafa Lotfy bill 1
 
Hvis dem, man vejleder, fx er fanatiske muslimer, ved jeg godt, at man ikke kan henvise dem til kokkeuddannelsen, for der kommer man i berøring med svinekød. Og Sosu-uddannelsen vil de heller ikke være interesseret i, for der skal man røre ved nøgne mennesker af det andet køn, hvilket der også er forbud mod i Koranen.

9. Hvilke ønsker har du for vejledning i fremtiden?
Jeg ønsker, at man anerkender, at folk fra en anden kultur har brug for en anden form for vejledning, en utraditionel vejledning. Det er vigtigt, at man bibeholder den personlige vejledning, så man ikke ender med blot at vejlede folk elektronisk eller telefonisk.
 
Desuden håber jeg ikke, man vil forsøge at spare på den modermålsbaserede vejledning eller på vejledningen generelt. Er der for lidt vejledning, kan det nemt ende med at blive meget dyrere.
 
10. Hvad ligger dig mest på sinde lige nu omkring vejledning – småt og stort?
Jeg har meget, jeg skal nå. Og det siger jeg med et smil på læben, men det er ikke altid sjovt for en vejleder, når opgaverne tårner sig op. Nogle dage vælter det ind med sms’er, telefonsamtaler og personlige henvendelser fra unge, der har brug for hjælp.


Udover det har jeg alle de andre opgaver, jeg skal nå. Så jeg synes, det er vigtigt, at man som vejleder gør sig klart, at man altid har rigtig mange opgaver, man kunne løse, men at man ikke altid kan nå at løse dem alle sammen med det samme. Så man skal sige til sig selv, at man nok skal nå det hele, for hvis man ikke gør det, bliver man stresset.Portræt Mostafa Lotfy bill 7 



 

Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
12-01-2006
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.