Titel:
Uden for Nummer: Mød Lisbeth Højdal
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Det vejledningsfaglige CV er langt hos Lisbeth Højdal. Hun er bl.a. tidligere vejleder, medforfatter til klassikeren Karrierevalg og underviser med egen kursusvirksomhed i ind- og udland, og kan nu også tilføje en nominering til Schultz Vejlederpris 2017. En af kæphestene gennem hele karrieren er, at vejledning aldrig bør spænde sig for en politisk diskurs. 
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvilke udfordringer ser du for vejledningsområdet?

Jeg ser den øgede politiske styring af vejledningsindsatsen som en stor udfordring på en række områder. Man vil styre, hvem der har brug for vejledning, fx de ikke-uddannelsesparate, og hvornår personer har brug for vejledning, fx på forhånd fastlagte tidspunkter for vejledning af ledige. 
 
Hvordan vejledningen skal organiseres, vil man også styre, fx at dele af vejledningen skal organiseres som gruppe- eller kollektiv vejledning. Man vil styre, hvilke teoretiske og metodiske tilgange vejlederne skal anvende, fx fremgår det af Socialdemokraternes Uddannelseskommission, at vejlederne ikke skal vejlede om uddannelser, men til uddannelser - og af Folkeskoleforliget: at skolerne skal hjælpe eleverne med at vælge den uddannelse, de er bedst egnede til.Lisbeth Højdal_uden for nummer
  

Jeg mener, at vejledningens mål, metoder og tilgange indføres af politiske/økonomiske grunde uden faglige begrundelser, som kan føre til, at vejledning omdannes til rådgivning, og til at vejledere påvirkes/presses til at anvende tilgange, der bygger ensidigt på matchfilosofi. 
 

Den politiske styring kommer også til udtryk i styringen af formålet med vejledningen, vejledningen skal fx løse myndighedsopgaver knyttet til ’monitorering’ af unge i forhold til uddannelsespligten. Man vil styre målene for vejledningsindsatsen, vejledningen skal så at sige bidrage til at sortere personer ind på specifikke uddannelser, man vil regulere uddannelsesadfærd bl.a. ved at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne.
 

Desuden vil man styre, hvem der kan udføre vejledningsopgaver. Flere slags faggrupper skal vejlede uden krav til, at disse har vejlederkompetencer. Det mener jeg potentielt kan føre til en afprofessionalisering af vejledningen.
 

Det er en udfordring, at vejledningen desværre bliver spændt for kompetencediskursen og coachingfilosofier og bliver en del af et neoliberalt

styringsparadigme. Vejledning reduceres til at blive en arena for kompetenceudvikling, der gør personer ansvarlige for at lede deres egen karriere (jf. begrebet career management skills). Vejledning bliver også en del af selvhjælpsdiskursen, hvor personer får ansvaret for at designe deres liv og karriere (jf. life-design vejledning, hvor ’self-governance’ beskrives som selve formålet med vejledningen).
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen?

Jeg mener, at der skal etableres uvildige karrierecentre for personer i alle aldre, der fx tilbyder vejledning om uddannelser og forskellige typer beskæftigelse samt anonym kompetenceafklaring af personer i og uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet.
 

Man burde (gen)indføre karrierevejledning i hele uddannelsessystemet. Man skulle fjerne kontrol-, overvågnings-, vurderings- og myndighedsopgaver fra vejledningssystemet (UPV, fravær, jobsøgning mm). Endelig skal man skabe forudsætninger for at etablere karrierevejledning som en selvstændig profession. Og selvfølgelig skal man stille krav om en gennemført vejlederuddannelse til alle, der udfører vejledningsopgaver.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Først og fremmest skal fremtidens vejleder have viden om forskellige karriereteoretiske tilgange til forståelse af forudsætningerne for menneskers karriereudvikling og karrierevalg. Vejlederen skal kunne anvende den variation af vejledningstilgange og metoder, som foreslås og bruge dem til forståelse af og afdækning af forskellige menneskers unikke vejledningsbehov – for at kunne imødekomme dem.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

Jeg glæder mig over at blive nomineret til denne pris, og at der findes kolleger ude i felten, som sætter pris på mine forskellige indspark til vejledningsdebatten.


 

Vil du vide mere?

Schultz Vejlederpris
Hvert andet år uddeler Schultz en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. Læs mere om de nominerede, kriterier og bestyrelse. Se også portræt af vinderen 2017: Mulighedsmennesket Martin.
 

Vejlederforum
Har du ikke abonnement på Vejlederforum? Prøv det gratis i en måned.  

 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Hvilke udfordringer ser du for vejledningsområdet?

Jeg ser den øgede politiske styring af vejledningsindsatsen som en stor udfordring på en række områder. Man vil styre, hvem der har brug for vejledning, fx de ikke-uddannelsesparate, og hvornår personer har brug for vejledning, fx på forhånd fastlagte tidspunkter for vejledning af ledige. 
 
Hvordan vejledningen skal organiseres, vil man også styre, fx at dele af vejledningen skal organiseres som gruppe- eller kollektiv vejledning. Man vil styre, hvilke teoretiske og metodiske tilgange vejlederne skal anvende, fx fremgår det af Socialdemokraternes Uddannelseskommission, at vejlederne ikke skal vejlede om uddannelser, men til uddannelser - og af Folkeskoleforliget: at skolerne skal hjælpe eleverne med at vælge den uddannelse, de er bedst egnede til.Lisbeth Højdal_uden for nummer
  

Jeg mener, at vejledningens mål, metoder og tilgange indføres af politiske/økonomiske grunde uden faglige begrundelser, som kan føre til, at vejledning omdannes til rådgivning, og til at vejledere påvirkes/presses til at anvende tilgange, der bygger ensidigt på matchfilosofi. 
 

Den politiske styring kommer også til udtryk i styringen af formålet med vejledningen, vejledningen skal fx løse myndighedsopgaver knyttet til ’monitorering’ af unge i forhold til uddannelsespligten. Man vil styre målene for vejledningsindsatsen, vejledningen skal så at sige bidrage til at sortere personer ind på specifikke uddannelser, man vil regulere uddannelsesadfærd bl.a. ved at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne.
 

Desuden vil man styre, hvem der kan udføre vejledningsopgaver. Flere slags faggrupper skal vejlede uden krav til, at disse har vejlederkompetencer. Det mener jeg potentielt kan føre til en afprofessionalisering af vejledningen.
 

Det er en udfordring, at vejledningen desværre bliver spændt for kompetencediskursen og coachingfilosofier og bliver en del af et neoliberalt

styringsparadigme. Vejledning reduceres til at blive en arena for kompetenceudvikling, der gør personer ansvarlige for at lede deres egen karriere (jf. begrebet career management skills). Vejledning bliver også en del af selvhjælpsdiskursen, hvor personer får ansvaret for at designe deres liv og karriere (jf. life-design vejledning, hvor ’self-governance’ beskrives som selve formålet med vejledningen).
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen?

Jeg mener, at der skal etableres uvildige karrierecentre for personer i alle aldre, der fx tilbyder vejledning om uddannelser og forskellige typer beskæftigelse samt anonym kompetenceafklaring af personer i og uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet.
 

Man burde (gen)indføre karrierevejledning i hele uddannelsessystemet. Man skulle fjerne kontrol-, overvågnings-, vurderings- og myndighedsopgaver fra vejledningssystemet (UPV, fravær, jobsøgning mm). Endelig skal man skabe forudsætninger for at etablere karrierevejledning som en selvstændig profession. Og selvfølgelig skal man stille krav om en gennemført vejlederuddannelse til alle, der udfører vejledningsopgaver.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Først og fremmest skal fremtidens vejleder have viden om forskellige karriereteoretiske tilgange til forståelse af forudsætningerne for menneskers karriereudvikling og karrierevalg. Vejlederen skal kunne anvende den variation af vejledningstilgange og metoder, som foreslås og bruge dem til forståelse af og afdækning af forskellige menneskers unikke vejledningsbehov – for at kunne imødekomme dem.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

Jeg glæder mig over at blive nomineret til denne pris, og at der findes kolleger ude i felten, som sætter pris på mine forskellige indspark til vejledningsdebatten.


 

Vil du vide mere?

Schultz Vejlederpris
Hvert andet år uddeler Schultz en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. Læs mere om de nominerede, kriterier og bestyrelse. Se også portræt af vinderen 2017: Mulighedsmennesket Martin.
 

Vejlederforum
Har du ikke abonnement på Vejlederforum? Prøv det gratis i en måned.  

 
Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
11-10-2017
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.