Titel:
Uden for nummer: Mød Gitte Dybdal
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
At karrierelæring er skrevet ind i gymnasiereformen betyder, at der skal ske en kulturændring på gymnasierne, men det er ikke sikkert, at den ændring sker lige med det samme. Det mener studievalgsvejleder Gitte Dybdal, som var blandt de nominerede til Schultz Vejlederpris 2017. Den udfordring slår hende dog ikke ud. Tværtimod glæder hun sig til et samarbejde, der tidligere har manglet. 
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?

Det har altid været vigtigt for mig at have nærvær og interesse for den vejledningssøgende. Den, der kommer til vejledning, skal føle sig set og hørt. Jeg prøver at vise dem vejen til ’nærmeste udviklingszone’ og gerne skridtet videre derfra. Jeg benytter mig af Mindmap, især i forhold til de vejledningssøgende, der er uafklarede omkring deres uddannelsesvalg. Mindmap hjælper med at genskabe samtalen efter endt vejledning.
 

Mindmap understøtter desuden, at vejledning er en proces, og det har stor betydning, at vi fortæller og viser netop det. Vejledning behøver ikke kun at være denne ene samtale. Det er ofte en proces at vælge uddannelse, der undervejs giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvad er dit næste skridt? Og ved næste samtale samle op på, hvor den vejledningssøgende nu står i valgprocessen. De processer er vigtige at skabe som vejleder.

Gitte Dybdal
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?

Som studievalgsvejleder skal jeg være omstillingsparat og kunne agere i de reformer, der kommer. Ofte opstår der via reformerne nye samarbejdsflader, og det har stor betydning, at begge parter ønsker det samarbejde. Opstart af skoleåret 2017/2018 har været opstart af den nye gymnasiereform. Det betyder, at der er meget nyt, der skal tænkes ind, nytænkes og afprøves på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Bl.a. skal der samarbejdes omkring karrierelæring.

Karrierelæring skal ikke alene ske i vejledningen, men også som en del af undervisningen. Dette er et nyt samarbejdsområde, da jeg typisk kun har samarbejdet med fastholdelsesvejlederne på gymnasierne, og nu også skal til at samarbejde med underviserne. 
 

Jeg henter viden og inspiration omkring karrierelæring fra projektet ’Karrierefokus i og efter gymnasiet’ (Karrierefokus-gym.dk), som Studievalg København har været en del af sammen med 17 gymnasier og nogle videregående uddannelser. Projektets mål er at forebygge, at unge bliver "ufaglærte studenter", der ikke tager en uddannelse efter studentereksamen. Der skal arbejdes målrettet med de unges karrierekompetencer, så de i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe et godt uddannelsesvalg. Karrierelæringsaktiviteterne gør, at eleverne oplever relevant, motiverende og virkelighedsnær undervisning. De får indsigt i det faglige indhold og studiemiljøet på forskellige videregående uddannelser, og indsigt i de efterfølgende jobperspektiver, bl.a. via besøg på uddannelser og virksomheder.
 

At karrierelæring er skrevet ind i gymnasiereformen betyder, at der skal ske en kulturændring på gymnasierne, men det er ikke sikkert, at den ændring sker lige med det samme. Det kan være en udfordring, især hvis den ene part er klar til forandring, og den anden part ikke er. Men jeg glæder mig til at være med til dette tiltag, da samarbejde på tværs af fagene og studievejledningen tidligere har manglet.
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Uddannelses- og karrierevejledning skal værdsættes på den politiske dagsorden. Det er vigtigt, at alle har adgang til livslang vejledning fra professionelle og uddannede vejledere. Derfor er det af stor betydning, at alle vejledere har adgang til uddannelse og kvalificering, ligesom jeg selv har som studievalgsvejleder. Som det er nu, er det ikke alle vejledere, der har den mulighed. Jeg er med i Danmarks Vejlederforenings bestyrelse, og det er et af de punkter, vi hele tiden har fokus på.
 

Voksenvejledningsområdet er et vejledningsområde, der glemmes. For hvem skal vejlede de voksne, der ikke helt passer ind i de eksisterende vejledningstilbud? I Studievalgs vejledningscentre ser vi af og til voksne, som bliver sendt fra det ene vejledningssted til det andet. Det er temmelig uoverskueligt at opsøge vejledning som voksen.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Det at vælge uddannelse er svært for mange. Der stilles krav fra regeringens side, og der er mange uddannelser at vælge imellem. Jeg møder en del unge, der er meget uafklarede i deres uddannelsesvalg, også selvom de har fået vejledning. De hverken magter eller tør at foretage det endelige valg. Som vejledere skal vi italesætte frygten for at vælge og vælge forkert. Snakke med de unge om, at et valg ikke samtidig betyder et fravalg. Et valg viser sig ofte at åbne op for mange muligheder, også selvom man ikke kan se dem fra starten.
  

Så vi skal spørge ind til, hvorfor de ikke tør tage valget. Bare det at få talt om de tanker, der er omkring det, gør, at mange ikke ser valget som helt så svært og farligt alligevel.  
 

De unge har samtidig svært ved at gennemskue de jobmulighederne efter endt uddannelse. Derfor skal fremtidens vejleder hjælpe vejledningssøgende med at gennemskue reglerne, uddannelsesudbuddene og de fremtidige jobmuligheder. Det gør vi allerede nu, men vejledningsredskaber som fx Uddannelseszoom, vil - når det er helt klar - blive en stor hjælp.
 

Det er også vigtigt at have fokus på overgangsvejledning. Vi skal tilbyde vejledningssøgende samtaler og redskaber til, at de kan mestre valget og usikkerheden i deres uddannelsesvalg - så de ikke giver op, hvis alt ikke er, som de forventer.  
 

Ved studiestart er der hvert år studerende, der tidligt melder fra uddannelsen. Det kan der være mange grunde til, men antallet er for stort. Hvordan kan vi imødegå disse frafald i fremtiden? Der er allerede søsat gode initiativer, fx studiepraktik på de videregående uddannelser, hvor eleverne kan møde uddannelserne, snakke med nuværende studerende og spørge til det faglige niveau.
 

Ud over disse initiativer mener jeg, at man som vejleder skal italesætte det at blive studerende. At overgangen fra elev til studerende kan være svær. Vi kan starte med at fortælle de unge på gymnasierne, at det er helt normalt at komme i tvivl. Tvivlen vil komme mange gange, men det betyder ikke altid, at man skal stoppe på uddannelsen. Der kan arbejdes med tvivlen i kollektive oplæg, workshops, gruppevejledning og i de individuelle samtaler.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

At udøve vejledning kan være ret så kompleks. Uanset, hvor meget man observerer andre vejledere, og hvor mange år man har været vejleder, vil ens egen vejledning være personbåret. Jeg er derfor virkelig glad og beæret over, at min tilgang til vejledning gør indtryk på andre. Det glæder mig, at det både er Studievalg Midt- og Vestjylland og et af de gymnasier, jeg er vejleder på, der har nomineret mig - samarbejde på tværs om vejledning af de unge har altid betydet meget for mig.  

 

 

Vil du vide mere?

Schultz Vejlederpris

Hvert andet år uddeler Schultz en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. Læs mere om de nominerede, kriterier og bestyrelse. Se også portræt af vinderen 2017: Mulighedsmennesket Martin.
 

Vejlederforum
Har du ikke abonnement på Vejlederforum? Prøv det gratis i en måned

 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?

Det har altid været vigtigt for mig at have nærvær og interesse for den vejledningssøgende. Den, der kommer til vejledning, skal føle sig set og hørt. Jeg prøver at vise dem vejen til ’nærmeste udviklingszone’ og gerne skridtet videre derfra. Jeg benytter mig af Mindmap, især i forhold til de vejledningssøgende, der er uafklarede omkring deres uddannelsesvalg. Mindmap hjælper med at genskabe samtalen efter endt vejledning.
 

Mindmap understøtter desuden, at vejledning er en proces, og det har stor betydning, at vi fortæller og viser netop det. Vejledning behøver ikke kun at være denne ene samtale. Det er ofte en proces at vælge uddannelse, der undervejs giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvad er dit næste skridt? Og ved næste samtale samle op på, hvor den vejledningssøgende nu står i valgprocessen. De processer er vigtige at skabe som vejleder.

Gitte Dybdal
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?

Som studievalgsvejleder skal jeg være omstillingsparat og kunne agere i de reformer, der kommer. Ofte opstår der via reformerne nye samarbejdsflader, og det har stor betydning, at begge parter ønsker det samarbejde. Opstart af skoleåret 2017/2018 har været opstart af den nye gymnasiereform. Det betyder, at der er meget nyt, der skal tænkes ind, nytænkes og afprøves på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Bl.a. skal der samarbejdes omkring karrierelæring.

Karrierelæring skal ikke alene ske i vejledningen, men også som en del af undervisningen. Dette er et nyt samarbejdsområde, da jeg typisk kun har samarbejdet med fastholdelsesvejlederne på gymnasierne, og nu også skal til at samarbejde med underviserne. 
 

Jeg henter viden og inspiration omkring karrierelæring fra projektet ’Karrierefokus i og efter gymnasiet’ (Karrierefokus-gym.dk), som Studievalg København har været en del af sammen med 17 gymnasier og nogle videregående uddannelser. Projektets mål er at forebygge, at unge bliver "ufaglærte studenter", der ikke tager en uddannelse efter studentereksamen. Der skal arbejdes målrettet med de unges karrierekompetencer, så de i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe et godt uddannelsesvalg. Karrierelæringsaktiviteterne gør, at eleverne oplever relevant, motiverende og virkelighedsnær undervisning. De får indsigt i det faglige indhold og studiemiljøet på forskellige videregående uddannelser, og indsigt i de efterfølgende jobperspektiver, bl.a. via besøg på uddannelser og virksomheder.
 

At karrierelæring er skrevet ind i gymnasiereformen betyder, at der skal ske en kulturændring på gymnasierne, men det er ikke sikkert, at den ændring sker lige med det samme. Det kan være en udfordring, især hvis den ene part er klar til forandring, og den anden part ikke er. Men jeg glæder mig til at være med til dette tiltag, da samarbejde på tværs af fagene og studievejledningen tidligere har manglet.
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Uddannelses- og karrierevejledning skal værdsættes på den politiske dagsorden. Det er vigtigt, at alle har adgang til livslang vejledning fra professionelle og uddannede vejledere. Derfor er det af stor betydning, at alle vejledere har adgang til uddannelse og kvalificering, ligesom jeg selv har som studievalgsvejleder. Som det er nu, er det ikke alle vejledere, der har den mulighed. Jeg er med i Danmarks Vejlederforenings bestyrelse, og det er et af de punkter, vi hele tiden har fokus på.
 

Voksenvejledningsområdet er et vejledningsområde, der glemmes. For hvem skal vejlede de voksne, der ikke helt passer ind i de eksisterende vejledningstilbud? I Studievalgs vejledningscentre ser vi af og til voksne, som bliver sendt fra det ene vejledningssted til det andet. Det er temmelig uoverskueligt at opsøge vejledning som voksen.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Det at vælge uddannelse er svært for mange. Der stilles krav fra regeringens side, og der er mange uddannelser at vælge imellem. Jeg møder en del unge, der er meget uafklarede i deres uddannelsesvalg, også selvom de har fået vejledning. De hverken magter eller tør at foretage det endelige valg. Som vejledere skal vi italesætte frygten for at vælge og vælge forkert. Snakke med de unge om, at et valg ikke samtidig betyder et fravalg. Et valg viser sig ofte at åbne op for mange muligheder, også selvom man ikke kan se dem fra starten.
  

Så vi skal spørge ind til, hvorfor de ikke tør tage valget. Bare det at få talt om de tanker, der er omkring det, gør, at mange ikke ser valget som helt så svært og farligt alligevel.  
 

De unge har samtidig svært ved at gennemskue de jobmulighederne efter endt uddannelse. Derfor skal fremtidens vejleder hjælpe vejledningssøgende med at gennemskue reglerne, uddannelsesudbuddene og de fremtidige jobmuligheder. Det gør vi allerede nu, men vejledningsredskaber som fx Uddannelseszoom, vil - når det er helt klar - blive en stor hjælp.
 

Det er også vigtigt at have fokus på overgangsvejledning. Vi skal tilbyde vejledningssøgende samtaler og redskaber til, at de kan mestre valget og usikkerheden i deres uddannelsesvalg - så de ikke giver op, hvis alt ikke er, som de forventer.  
 

Ved studiestart er der hvert år studerende, der tidligt melder fra uddannelsen. Det kan der være mange grunde til, men antallet er for stort. Hvordan kan vi imødegå disse frafald i fremtiden? Der er allerede søsat gode initiativer, fx studiepraktik på de videregående uddannelser, hvor eleverne kan møde uddannelserne, snakke med nuværende studerende og spørge til det faglige niveau.
 

Ud over disse initiativer mener jeg, at man som vejleder skal italesætte det at blive studerende. At overgangen fra elev til studerende kan være svær. Vi kan starte med at fortælle de unge på gymnasierne, at det er helt normalt at komme i tvivl. Tvivlen vil komme mange gange, men det betyder ikke altid, at man skal stoppe på uddannelsen. Der kan arbejdes med tvivlen i kollektive oplæg, workshops, gruppevejledning og i de individuelle samtaler.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

At udøve vejledning kan være ret så kompleks. Uanset, hvor meget man observerer andre vejledere, og hvor mange år man har været vejleder, vil ens egen vejledning være personbåret. Jeg er derfor virkelig glad og beæret over, at min tilgang til vejledning gør indtryk på andre. Det glæder mig, at det både er Studievalg Midt- og Vestjylland og et af de gymnasier, jeg er vejleder på, der har nomineret mig - samarbejde på tværs om vejledning af de unge har altid betydet meget for mig.  

 

 

Vil du vide mere?

Schultz Vejlederpris

Hvert andet år uddeler Schultz en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. Læs mere om de nominerede, kriterier og bestyrelse. Se også portræt af vinderen 2017: Mulighedsmennesket Martin.
 

Vejlederforum
Har du ikke abonnement på Vejlederforum? Prøv det gratis i en måned

 
Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
20-09-2017
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.