Den nye kommunale ungeindsats (KUI) er i fuld gang i det ganske land med både faglige, organisatoriske og personlige forandringer. Vejledningsopgaverne består, uanset hvordan den kommunale ungeindsats organiseres. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse og uddannelsesparathedsvurderinger.
Brobygningen står stærkt
Oveni den seneste reform har vi nu fået en ny regering, der varsler ændringer i vejledningens rolle. Tydeligt er det dog, at brobygningen stadig står stærkt, måske stærkere end nogensinde. Det giver anledning til at blive skarpere på, hvad vejledningens rolle bliver i koblingen til arbejdsmarkedet og det, vi kalder veje til virkeligheden anno 2019?
Vender vi vores blik mod vejledningsforskningen, spurgte vi for nylig Danmarks nyslåede professor i vejledning, Rie Thomsen, om vejledningens fineste formål i en ny tid. Hun svarede:
"Vejledningens fineste formål er at forklare, hvad man kan lære om uddannelsessystemet, om arbejdsmarkedet og om sig selv gennem vejledningsaktiviteter, som vejlederne tilrettelægger i samarbejde med lærerne, med ungdomsuddannelserne og med virksomhederne." [i]
I tråd med professorens svar bygger vejlederne bro til uddannelser og virksomheder. Det gør de bl.a. gennem lovgivningsbestemte aktiviteter, som de bruger mange ressourcer på. Der er introduktionskurser i 8. klasse, hvor alle folkeskolens og ungdomsskolens elever kommer på introduktionskursus til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse.
Der er den obligatoriske brobygning, som er et forløb, hvor de unge afprøver en ungdomsuddannelse i en kortere periode, mens de stadig går i skole. Alle, der går i 10. klasse, skal i brobygning. Man kan også komme i brobygning i 9. klasse, hvis man er vurderet ikke-uddannelsesparat eller er uafklaret med hensyn til sit uddannelsesvalg.
Hvordan går det med fokus på erhvervsuddannelserne?
Brobygningen står stærkt, når det handler om praktik, om erhvervsuddannelser og om virksomhedernes mangel på arbejdskraft.
Vejlederne er blevet kritiseret for ikke at fokusere nok på erhvervsuddannelserne. For selv om arbejdsmarkedet er mange ting, er det i høj grad faglært arbejdskraft, der efterspørges. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse, er budskabet, fordi arbejdsgiverne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Så hvor det tidligere handlede om 95 %-målsætningen, har det i lang tid handlet om, at 25 % af alle folkeskoleelever på en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. Og derfor er der et stort ønske om, at kommunerne i højere grad skal understøtte virksomhederne og deres rekruttering for at være et attraktivt sted for erhvervslivet.
Man kunne med rette spørge, hvordan mødet med arbejdsmarkedet egentlig kvalificerer de unges uddannelsesvalg? Og omvendt: Hvordan kvalificerer uddannelsen de unges møde med arbejdsmarkedet? Begge har vel brug for hinanden. Men vejledningens formål kan aldrig blive at få de unge til at vælge noget bestemt, for en del af vejledningens dna er netop at være uvildig. Men derfor skal vejlederne naturligvis besidde samme indsigt i erhvervsuddannelserne plus anerkende dem på lige fod med det almene gymnasium. For det er svært at ønske sig noget, man ikke kender til. Ingen tvivl om, at den indsigt og anerkendelse er opnået i de senere år, ligesom en række andre initiativer måske har betydet, at der rent faktisk er en minimalt stigende kurve i tilgangen til erhvervsdannelserne. Men uddannelserne har det stadig svært.
Manglen på praktikpladser skal være fortid
Det er en kendt sag, at manglen på praktikpladser går hånd i hånd med erhvervsuddannelsernes vanskeligheder. Men vores nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har løftet sløret for en stor ambition:
"Når jeg er færdig som minister, gider jeg ikke at diskutere praktikpladser mere."
Ministeren mener ikke, det kan være rigtigt, at alle stærke kræfter i vores samfund har diskuteret det her i mere end årtier uden at løse problemet. Så er det de forkerte håndtag, man har fat i, tilføjer hun, og ambitionen er, at problemet med at finde praktikpladser skal være fortid om fire år. Umiddelbart virker det jo helt oplagt, at vejlederne spiller en rolle i at opfylde den ambition.
Hvordan går det med faget uddannelse og job?
Et andet initiativ, hvor vejlederne spiller en central rolle i brobygningen til arbejdsmarkedet, er i det obligatoriske, men timeløse fag uddannelse og job. Uddannelse og job er kendetegnet af temaer og aktiviteter, der skal lære elever om fremtidige job og uddannelsesmuligheder. Eleverne skal i fællesskab eller individuelt opleve og erfare ved det personlige møde med uddannelsessteder, virksomheder og mennesker i uddannelse og på arbejdsmarkedet, så de får viden om arbejdsmarkedet og derigennem bedre forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse.
Det lyder alt sammen godt – hvis bare det blev gjort. Udfordringen er, at vi ved fra gentagne evalueringer, at der ofte ikke bliver undervist i uddannelse og job. En del af KUI’s opgave er ikke desto mindre at videreføre de opgaver, der var beskrevet i Vejledningsloven, og en af dem er at være konsulenter på uddannelse og job. Der skal undervises i uddannelse og job fra 1.-10. klasse, men måske har vi et problem, der skal løses, så andre forstår, hvorfor uddannelse og job har sin berettigelse.
Nye vejledningstider på vej?
Det bliver interessant at se, hvilken rolle vejledningen spiller i brobygningen til arbejdsmarkedet for unge i al almindelighed, når den almene vejledningsindsats er blevet reduceret med den seneste reform. Strukturen omkring den almene vejledningsindsats synes en smule overset eller glemt i KUI, der udelukkende koncentrerer sig om de unge med særlige behov.
Men måske er der ændringer på vej. I det meget omtalte forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten bliver der nemlig ikke bare lagt op til at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser, som undervisningsministeren som sagt har verbaliseret, men også til at styrke vejledningsindsatsen mere generelt [ii].
Under alle omstændigheder vil vi gerne udforske vejledningens muligheder og udfordringer i en tid med forandringer på flere niveauer. Vi vil også gerne udforske, hvordan vejlederne på skoler, efterskoler, uddannelser og jobcentre rent faktisk arbejder med at bygge bro til arbejdsmarkedet for at finde veje til virkeligheden. Hvilke veje går vi? Skal vi gå nye veje?
Mød holdet bag serien
FORSKNING
Hvordan kan vejledere arbejde med den åbne skole?
Bjarke Frydensberg, seniorkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut
Folkeskolen mangler faglige forbilleder. Et af initiativerne, der skulle gøre noget ved det problem, er ’den åbne skole’, hvor skolen skal inddrage lokalsamfundet, erhvervslivet og virksomhederne. Den åbne skole kan bruges til at give eleverne viden om arbejdsmarkedet og bedre forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse. Bjarke Frydensberg fortæller om den åbne skoles rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg, og om hvordan vejlederne kan spille en afgørende rolle.
PRAKSIS
En erhvervsplaymaker skal spille på alle tangenter
Søren Stange, erhvervsplaymaker, UU København
Bag Søren Stanges titel som erhvervsplaymaker i UU København gemmer sig en kæmpe indsats for at skaffe 2500 praktikpladser til udskolingselever på et år. Det kræver benarbejde, men virksomhederne vil gerne, og de unge får ofte større skolemotivation og måske endda udsigt til en lærlingekontrakt.
Karrierelæring i Brøndby: Fra ambitioner og anbefalinger til praksis og ejerskab
Sidsel Rosa Just, udviklingskonsulent, Brøndby Kommune
For Brøndby Kommune handler den kommunale ungeindsats ikke kun om at implementere en reform, men om at tænke visionært omkring deres lokale uddannelsespolitik, lokale vejledningspolitik og lokale samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, folkeskolen og virksomhederne. Sidsel Rosa Just fortæller både visionært og konkret om, hvordan vejlederne arbejder med de unges uddannelsesvalg. Fx finder vi ud af, hvordan de støtter de unge i at sige farvel til ”gåsevalg og fredsvalg”.
ORGANISATION
Vejen til uddannelse og job kræver fleksible systemer
Mahtab Beigi, konsulent, UU Danmark
Sammenhængende vejledningsforløb med indbygget brobygning og erhvervspraktik udvider de unges og deres forældres opfattelse af erhvervsuddannelserne. Men det kræver større fleksibilitet og villighed fra grundskoler, virksomheder og erhvervsskole for at lykkes. Det viser de første resultater fra UU Danmarks store programsatsning ”Unge i praksis.”
Efterskole-eksperimenter baner vej til virkeligheden
Lis Brok-Jørgensen, vejledningskonsulent, Efterskoleforeningen og Karin Skjøth, Projektleder på E2E og udvikler af IBO-modellen
Efterskolerne har i flere år eksperimenteret med både brobygning og praktik. Lis Brok Jørgensen og Karin Skjøth fortæller om ”E2E - Fra Efterskole til Erhvervsskole” og om IBO -Innovations brobygnings-opgaven, der er et nyt koncept, hvor efterskoler, eud-uddannelser og virksomheder indgår.
LEDELSE
Har brobygningen udspillet sin rolle, eller er det et af de bedste vejledningsgreb?
Hanne Paustian Tind, leder, UU Nordvestjylland
Med Hanne Paustian Tinds vejledningsfaglige briller er tiden måske snart passé for de store mainstream-vejledningsaktiviteter i folkeskolen, hvor alle elever kommer i brobygning eller i praktik i den samme uge, uanset om det giver mening for dem eller ej.
13U er en trædesten til uddannelsessystemet
Jette Frederiksen, leder af Uddannelseshuset, Jobcenter Aalborg
Et nyt samarbejde mellem jobcenter Aalborg og TECHCOLLEGE – 13U – har fået 78 unge til at skifte overførselsindkomsten ud med SU og elevløn på bare et halvt år. På det seneste forløb begyndte over halvdelen af de unge på en uddannelse bagefter, mens 10 % fandt et ordinært arbejde. Det tør Jette Frederiksen godt kalde en succes og fortæller, hvad det er, de gør og hvorfor.
Referencer
Vil du vide mere?
|
Den nye kommunale ungeindsats (KUI) er i fuld gang i det ganske land med både faglige, organisatoriske og personlige forandringer. Vejledningsopgaverne består, uanset hvordan den kommunale ungeindsats organiseres. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse og uddannelsesparathedsvurderinger.
Brobygningen står stærkt
Oveni den seneste reform har vi nu fået en ny regering, der varsler ændringer i vejledningens rolle. Tydeligt er det dog, at brobygningen stadig står stærkt, måske stærkere end nogensinde. Det giver anledning til at blive skarpere på, hvad vejledningens rolle bliver i koblingen til arbejdsmarkedet og det, vi kalder veje til virkeligheden anno 2019?
Vender vi vores blik mod vejledningsforskningen, spurgte vi for nylig Danmarks nyslåede professor i vejledning, Rie Thomsen, om vejledningens fineste formål i en ny tid. Hun svarede:
"Vejledningens fineste formål er at forklare, hvad man kan lære om uddannelsessystemet, om arbejdsmarkedet og om sig selv gennem vejledningsaktiviteter, som vejlederne tilrettelægger i samarbejde med lærerne, med ungdomsuddannelserne og med virksomhederne." [i]
I tråd med professorens svar bygger vejlederne bro til uddannelser og virksomheder. Det gør de bl.a. gennem lovgivningsbestemte aktiviteter, som de bruger mange ressourcer på. Der er introduktionskurser i 8. klasse, hvor alle folkeskolens og ungdomsskolens elever kommer på introduktionskursus til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse.
Der er den obligatoriske brobygning, som er et forløb, hvor de unge afprøver en ungdomsuddannelse i en kortere periode, mens de stadig går i skole. Alle, der går i 10. klasse, skal i brobygning. Man kan også komme i brobygning i 9. klasse, hvis man er vurderet ikke-uddannelsesparat eller er uafklaret med hensyn til sit uddannelsesvalg.
Hvordan går det med fokus på erhvervsuddannelserne?
Brobygningen står stærkt, når det handler om praktik, om erhvervsuddannelser og om virksomhedernes mangel på arbejdskraft.
Vejlederne er blevet kritiseret for ikke at fokusere nok på erhvervsuddannelserne. For selv om arbejdsmarkedet er mange ting, er det i høj grad faglært arbejdskraft, der efterspørges. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse, er budskabet, fordi arbejdsgiverne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Så hvor det tidligere handlede om 95 %-målsætningen, har det i lang tid handlet om, at 25 % af alle folkeskoleelever på en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. Og derfor er der et stort ønske om, at kommunerne i højere grad skal understøtte virksomhederne og deres rekruttering for at være et attraktivt sted for erhvervslivet.
Man kunne med rette spørge, hvordan mødet med arbejdsmarkedet egentlig kvalificerer de unges uddannelsesvalg? Og omvendt: Hvordan kvalificerer uddannelsen de unges møde med arbejdsmarkedet? Begge har vel brug for hinanden. Men vejledningens formål kan aldrig blive at få de unge til at vælge noget bestemt, for en del af vejledningens dna er netop at være uvildig. Men derfor skal vejlederne naturligvis besidde samme indsigt i erhvervsuddannelserne plus anerkende dem på lige fod med det almene gymnasium. For det er svært at ønske sig noget, man ikke kender til. Ingen tvivl om, at den indsigt og anerkendelse er opnået i de senere år, ligesom en række andre initiativer måske har betydet, at der rent faktisk er en minimalt stigende kurve i tilgangen til erhvervsdannelserne. Men uddannelserne har det stadig svært.
Manglen på praktikpladser skal være fortid
Det er en kendt sag, at manglen på praktikpladser går hånd i hånd med erhvervsuddannelsernes vanskeligheder. Men vores nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har løftet sløret for en stor ambition:
"Når jeg er færdig som minister, gider jeg ikke at diskutere praktikpladser mere."
Ministeren mener ikke, det kan være rigtigt, at alle stærke kræfter i vores samfund har diskuteret det her i mere end årtier uden at løse problemet. Så er det de forkerte håndtag, man har fat i, tilføjer hun, og ambitionen er, at problemet med at finde praktikpladser skal være fortid om fire år. Umiddelbart virker det jo helt oplagt, at vejlederne spiller en rolle i at opfylde den ambition.
Hvordan går det med faget uddannelse og job?
Et andet initiativ, hvor vejlederne spiller en central rolle i brobygningen til arbejdsmarkedet, er i det obligatoriske, men timeløse fag uddannelse og job. Uddannelse og job er kendetegnet af temaer og aktiviteter, der skal lære elever om fremtidige job og uddannelsesmuligheder. Eleverne skal i fællesskab eller individuelt opleve og erfare ved det personlige møde med uddannelsessteder, virksomheder og mennesker i uddannelse og på arbejdsmarkedet, så de får viden om arbejdsmarkedet og derigennem bedre forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse.
Det lyder alt sammen godt – hvis bare det blev gjort. Udfordringen er, at vi ved fra gentagne evalueringer, at der ofte ikke bliver undervist i uddannelse og job. En del af KUI’s opgave er ikke desto mindre at videreføre de opgaver, der var beskrevet i Vejledningsloven, og en af dem er at være konsulenter på uddannelse og job. Der skal undervises i uddannelse og job fra 1.-10. klasse, men måske har vi et problem, der skal løses, så andre forstår, hvorfor uddannelse og job har sin berettigelse.
Nye vejledningstider på vej?
Det bliver interessant at se, hvilken rolle vejledningen spiller i brobygningen til arbejdsmarkedet for unge i al almindelighed, når den almene vejledningsindsats er blevet reduceret med den seneste reform. Strukturen omkring den almene vejledningsindsats synes en smule overset eller glemt i KUI, der udelukkende koncentrerer sig om de unge med særlige behov.
Men måske er der ændringer på vej. I det meget omtalte forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten bliver der nemlig ikke bare lagt op til at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser, som undervisningsministeren som sagt har verbaliseret, men også til at styrke vejledningsindsatsen mere generelt [ii].
Under alle omstændigheder vil vi gerne udforske vejledningens muligheder og udfordringer i en tid med forandringer på flere niveauer. Vi vil også gerne udforske, hvordan vejlederne på skoler, efterskoler, uddannelser og jobcentre rent faktisk arbejder med at bygge bro til arbejdsmarkedet for at finde veje til virkeligheden. Hvilke veje går vi? Skal vi gå nye veje?
Mød holdet bag serien
FORSKNING
Hvordan kan vejledere arbejde med den åbne skole?
Bjarke Frydensberg, seniorkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut
Folkeskolen mangler faglige forbilleder. Et af initiativerne, der skulle gøre noget ved det problem, er ’den åbne skole’, hvor skolen skal inddrage lokalsamfundet, erhvervslivet og virksomhederne. Den åbne skole kan bruges til at give eleverne viden om arbejdsmarkedet og bedre forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse. Bjarke Frydensberg fortæller om den åbne skoles rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg, og om hvordan vejlederne kan spille en afgørende rolle.
PRAKSIS
En erhvervsplaymaker skal spille på alle tangenter
Søren Stange, erhvervsplaymaker, UU København
Bag Søren Stanges titel som erhvervsplaymaker i UU København gemmer sig en kæmpe indsats for at skaffe 2500 praktikpladser til udskolingselever på et år. Det kræver benarbejde, men virksomhederne vil gerne, og de unge får ofte større skolemotivation og måske endda udsigt til en lærlingekontrakt.
Karrierelæring i Brøndby: Fra ambitioner og anbefalinger til praksis og ejerskab
Sidsel Rosa Just, udviklingskonsulent, Brøndby Kommune
For Brøndby Kommune handler den kommunale ungeindsats ikke kun om at implementere en reform, men om at tænke visionært omkring deres lokale uddannelsespolitik, lokale vejledningspolitik og lokale samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, folkeskolen og virksomhederne. Sidsel Rosa Just fortæller både visionært og konkret om, hvordan vejlederne arbejder med de unges uddannelsesvalg. Fx finder vi ud af, hvordan de støtter de unge i at sige farvel til ”gåsevalg og fredsvalg”.
ORGANISATION
Vejen til uddannelse og job kræver fleksible systemer
Mahtab Beigi, konsulent, UU Danmark
Sammenhængende vejledningsforløb med indbygget brobygning og erhvervspraktik udvider de unges og deres forældres opfattelse af erhvervsuddannelserne. Men det kræver større fleksibilitet og villighed fra grundskoler, virksomheder og erhvervsskole for at lykkes. Det viser de første resultater fra UU Danmarks store programsatsning ”Unge i praksis.”
Efterskole-eksperimenter baner vej til virkeligheden
Lis Brok-Jørgensen, vejledningskonsulent, Efterskoleforeningen og Karin Skjøth, Projektleder på E2E og udvikler af IBO-modellen
Efterskolerne har i flere år eksperimenteret med både brobygning og praktik. Lis Brok Jørgensen og Karin Skjøth fortæller om ”E2E - Fra Efterskole til Erhvervsskole” og om IBO -Innovations brobygnings-opgaven, der er et nyt koncept, hvor efterskoler, eud-uddannelser og virksomheder indgår.
LEDELSE
Har brobygningen udspillet sin rolle, eller er det et af de bedste vejledningsgreb?
Hanne Paustian Tind, leder, UU Nordvestjylland
Med Hanne Paustian Tinds vejledningsfaglige briller er tiden måske snart passé for de store mainstream-vejledningsaktiviteter i folkeskolen, hvor alle elever kommer i brobygning eller i praktik i den samme uge, uanset om det giver mening for dem eller ej.
13U er en trædesten til uddannelsessystemet
Jette Frederiksen, leder af Uddannelseshuset, Jobcenter Aalborg
Et nyt samarbejde mellem jobcenter Aalborg og TECHCOLLEGE – 13U – har fået 78 unge til at skifte overførselsindkomsten ud med SU og elevløn på bare et halvt år. På det seneste forløb begyndte over halvdelen af de unge på en uddannelse bagefter, mens 10 % fandt et ordinært arbejde. Det tør Jette Frederiksen godt kalde en succes og fortæller, hvad det er, de gør og hvorfor.
Referencer
Vil du vide mere?
|
Indstillinger for cookie-samtykke